Viborg Stift
04/06/2026
Klima. Generation Z. Fællesskab. Tro. Håb.
Omkring 150 præster fra hele Viborg Stift har været samlet til årets stiftspræstestævne for at drøfte nogle af de spørgsmål, der præger både kirken og samfundet netop nu.
Fra klimakrise til unges længsel efter fællesskab, fra teologiske refleksioner til samtaler ved kaffebordet og fællessang ved festmiddagen.
For selv om folkekirken står midt i store forandringer, er opgaven den samme: at møde mennesker med håb, mening og fællesskab.
Læs artiklen her: https://www.viborgstift.dk/aktuelt/nyt-fra-stiftet/2026/fra-klimakrise-til-generation-z
01/06/2026
Nogle bliver husket for store beslutninger.
Andre bliver husket for at indføre rudekuverter.
Bodil Abildgaard når heldigvis begge dele.
Efter næsten 30 år som kontorchef i Viborg Stift siger hun til sommer farvel til Bispegården. I et personligt interview ser hun tilbage på årene, medarbejderne, folkekirken, kulturen i huset – og de små historier, som sjældent finder vej til referaterne.
👉 Læs portrættet her via link i kommentarsporet
28/05/2026
🎨 Der findes to slags Canva-brugere:
Dem med styr på mapperne.
… og så resten af os 😅
Igår var 20 kursister samlet i Bispegården til Canva Level 2 – et kursus for dem, der allerede bruger Canva, men gerne vil arbejde lidt smartere, lidt hurtigere og med lidt færre “hvor blev det design lige gemt henne?”-oplevelser.
Sammen med Anne-Mette Bjerre dykkede vi blandt andet ned i nye funktioner, designprincipper, smartere arbejdsgange og hvordan Canva kan bruges mere strategisk i kommunikation og på sociale medier.
Tak til alle deltagere for en dag med engagement, grin og masser af gode spørgsmål – og en særlig tak til Stiftsrådet, hvis tilskud har gjort det muligt at samle 20 deltagere til en gratis kursusdag.
Nu venter hverdagen… hvor mapper forhåbentlig bliver navngivet lidt bedre end “NY_final_final2” 😉
25/05/2026
⏱️ Liiige et øjeblik: Gud taler hjertesprog
Pinsen fortæller os, at kærlighed er Guds sprog og livets dybeste puls.
Den kan ikke forklares med forstanden alene, men mærkes i hjertet og i mødet med hinanden.
Gud viser sin kærlighed ved at sende Jesus, som sætter ansigt på den usynlige.
I ham ser vi en kærlig far, der aldrig giver op på sine børn.
Selv i verdens mørke rækker Gud ud efter os igen og igen.
Helligånden vækker kærlighed dér, hvor hjertet går kold og modet brister.
Den åbner vores øjne for skønheden, for næsten og for håbet.
Kærligheden lever i de små hverdagshandlinger, hvor vi bærer hinanden.
Pinsen minder os om, at Gud stadig hvisker: ”Jeg er her – og jeg elsker dig.”
Og den kalder os til at elske, sådan som kærligheden først elskede os.
Af sognepræst Troels Laursen
Du kan finde søndagens bibeltekst via link i kommentarsporet.
Liiige et øjeblik er en ugentlig, kort refleksion, der knytter sig til søn- og helligdagenes tekster. Ikke lange forklaringer, men et par linjer, der hjælper os med at stoppe op, mærke efter og finde et lille fokus midt i alt det praktiske, der fylder ugen.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt stedet for tilbedelse
Telefon
Internet side
Adresse
Domkirkestræde 1
Viborg
8800
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 08:00 - 16:00 |
| Tirsdag | 08:00 - 16:00 |
| Onsdag | 08:00 - 16:00 |
| Torsdag | 08:00 - 16:00 |
| Fredag | 08:00 - 14:00 |