Jesuskirkens Koncerter
02/09/2025
Jesuskirkens Sommerkoncerter bød igen i år på smukke og flotte koncerter på det unikke Cavaillé-Coll orgel. Med over 600 tilhørere til de fem koncerter var der en helt særlig atmosfære i kirken under koncerterne - og en dejlig stemning ved de efterfølgende samvær.
På godt gensyn til Jesuskirkens Sommerkoncerter 2026 - hver mandag i august!
11/02/2025
"Vingesus" på DR P2 kl 18.05-19.00 handler i dag bl.a. om Cavaillé-Coll-orglet i Jesuskirken.
Her er foromtalen fra DRs hjemmeside:
I Jesuskirken i Valby findes et berømt fransk, romantisk orgel. For ca. 100 år siden blev der ryddet op i orglets romantiske univers, og den karakteristiske feature, den vibrerende "himmelske stemme" (voix céleste), blev forvist fra Jesuskirken. I dag er det igen muligt at høre den himmelske stemme under hvælvingerne. Hør kirkens organist, Sven Verner Olsen, fortælle om orglets hjemvendte karakter.
Vært: Rie Koch.
Vingesus - gammel musik i nutid | DR LYD Mærk musikkens vingesus og lyt med, når Rie Koch spiller musik med århundreder i bagagen, dykker ned i skatkisten af nye udgivelser, og taler med dem, der dyrker de gamle instrumenter og deres musik.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Kirkevænget 5 A
Valby
2500