Menighedsplejen i Danmark

Fællesskab i skolens køkken
I Ilulissat, har de i 2025 etableret en menighedspleje ved kirken, som skal stå for den lokale diakonale indsats. En af de ting, som de har haft i støbeskeen fra starten, er at lave fællesspisning for udsatte, som kunne have brug for et varmt måltid mad.

En af udfordringerne i Ilulissat er at finde de mennesker, som man gerne inviterer til fællesspisning, da der ikke er mange, der er til stede på Facebook eller internettet generelt. Ligeledes er der en udfordring med lokalerne ved kirken, hvor der ikke er et industrikøkken eller plads til særlig mange mennesker.

Diakonikoordinator Anthon Frederiksen har derfor taget fat i skolen for at høre, om man må bruge skolens køkken til fællesspisning, da køkkenet er handicapvenligt og meget operativt til fælles madlavning. Anthon, der tidligere har arbejdet som politimand, og kender mange lokale, han har derfor været rundt på gader og stræder og invitere forskellige mennesker til fællesspisning i skolekøkkenet. Derudover har han spurgt den lokale fiskefabrik, om de vil donere noget mad til dagen, og de donerede 20 kilo frisk fisk, så der er nok til flere fællesspisning.

Den første fællesspisning blev afholdt i slutningen af marts, hvor 17 deltagere mødtes i skolekøkkenet og lavede mad sammen. Menighedsplejen i Ilulissat planlægger at låne skolekøkkenet hver måned for at kunne holde mange flere spisninger i fællesskab.

Ilulissat

Mad i kirken
I mange folkekirker er mad eller i det mindste kaffe og kage en vigtig del af kirkens aktiviteter. Måske har man endda hørt nogen sige nedladende, at kirken er en kaffeklub. Men det er ikke tilfældigt, at måltidet og bordet har en vigtig betydning i kirken.

Måltidet var vigtigt i både Det Gamle og Det Nye Testamente, fordi det er vigtigt for både vores medmenneskelighed og vores trosliv - Måltidet i kirken har nemlig både en åndelig og en fysisk dimension.

Pernille Østrem, der er med i Kirke Care på Nørrebro, siger således til Kristeligt Dagblad i et interview om mad og højtider: ”Det, at spise sammen og fejre højtiderne sammen, er også en pædagogisk handling. Når man skal bringe en tradition videre, så skal man kunne forklare, hvorfor det er relevant - og der må man godt gøre det håndgribeligt”.

Det er derfor, at vi i Menighedsplejen i Danmark har et logo, der består af to fisk, der kommer ned fra himlen, der på den ene side henviser til Jesu bespisning af de 5000 tusinde, og på den anden side henviser til den ’Manna fra himlen’, der regnede ned over israelitterne på deres ørkenvandring. På den måde symboliserer fiskene i logoet både en vertikal og en horisontal dimension, der tilsammen symboliserer menneskets dualisme i ånd og krop.

I kristendommens menneskesyn er mennesket både ånd og krop, og måltidet et af de steder, hvor denne dualisme forenes. Kroppen bliver mæt samtidig med at ånden bliver fyldt af fællesskab og samtaler. For måltidet har også evnen til at binde mennesker sammen på tværs af kulturelle og etniske skel, for som Pernille Østrem slutter sit interview i Kristeligt Dagblad: ”Interreligiøs dialog er vigtigt, men det vigtigste er, at vi kan leve sammen. Og når man lever sammen, så kommer man også til at spise sammen på et tidspunkt”.

Vi vil derfor gerne hylde de spisefællesskaber, der forbinder ånd, krop og mangfoldighed i kirken, og derfor kan I denne måned læse forskellige historie om spisefællesskaber rundt i hele Danmark. God læselyst