Da Winti
09/10/2020
Den Nordvestjyske spillemandskvartet spiller igen dansk på Da Winti d. 28.10.2020 kl. 19 - 21. Kvartettens repertoire består af polkaer, valse, korte klassiske numre og danske sange. En stor del af aftenens program er melodier fra Salling og Skive, og der bliver lejlighed til at synge med på mange af numrene. I pausen kan der købes kaffe og kringle. Tilmeld dig før d. 27.10.2020 på 2172 8772😉
12/09/2020
Der har været stille på Da Winti siden december 2019 - kun få grupper har bestilt frokost eller kaffe og kringle, som vi har serveret efter "Corona-reglerne" - men der har dog af og til været grupper, som spontant har ringet og bedt om rundvisning i Da Winti's kunstsamling, og huset har som altid gjort stort indtryk på gæsterne - og som altid går man ud fra, at Da Winti er i "kommunalt regi" - det burde det også være, kan man sige!
Nu glæder vi os til Jacob Tue Larsens udstilling "Steder" d. 31.10.20 med overraskende billeder fra Fursundegnen og til en koncert med Blackbirds d. 29.11.20 kl. 17 - 20 - med "dinner".
04/06/2020
”Steder” – et udstillingsprojekt på Fursundegnen fra 31.okt. 2020 til 27. marts 2021
Jacob Tue Larsen (JTL) er uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet i København. Han arbejder med sine fotografier som en ”kunstmaler” og udtrykker landskaber på den måde han oplever dem personligt. Mange landskaber har han fået udpeget af lokale beboere, som steder, de er særlig glade for i deres hjemegn.
Således også ved den kommende udstilling på Da Winti i ”Den blå Sal” og i Selde, hvor der skal ophænges lyskasser forskellige steder i landsbyen. Her vil JTL tale med en række beboere, for at høre om de steder på egnen, der har særlig betydning for dem.
Aktivitetsforeningen for Selde og Omegn og Da Winti i Selde støtter udstillingen med råd og dåd og ser frem til ferniseringen på Da Winti d. 31.okt.2020
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Furvej 14
Skive
7870