EistrupWeb

EistrupWeb

Del

22/12/2022

🎅💡 𝗣𝗲𝘁𝗲𝗿𝘀 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲𝘀𝗶𝗱𝗲𝘁𝗶𝗽𝘀 𝗼𝗴 -𝘁𝗿𝗶𝗰𝗸𝘀 (𝗝𝘂𝗹𝗲𝗲𝗱𝗶𝘁𝗶𝗼𝗻)

Du har sikkert oplevet det før: Det ligner en normal hjemmeside, men menupunkterne åbner ingen nye sider. I stedet, så fører de dig til en anden sektion på samme side.

“One-page”-hjemmesider.

𝘋𝘶 kan måske blive fristet til at få en, fordi du gerne vil holde det simpelt. Og måske har du ikke så meget at fortælle? Så jo færre sider, jo færre problemer, ikke?

Nope.

Her er fem grunde til, at du ikke ønsker en one-pager:

1️⃣ 𝗗𝘂 𝗳𝗼𝗿𝘃𝗶𝗿𝗿𝗲𝗿 𝗱𝗶𝗻𝗲 𝗯𝗲𝘀ø𝗴𝗲𝗻𝗱𝗲
Du ved, at det er en one-pager. For dine besøgende ligner det en “normal” hjemmeside (fordi ... menuen). Så de forventer, at den opfører sig som en.

De klikker på "Ydelser"-menupunktet og begynder at læse, men siden slutter ikke med oplysninger omkring dine ydelser. Siden fortsætter med din “Om”-sektion eller hvad end du nu har tilføjet lige efter.

Dette kan være relevant info i sig selv, men det forårsager forvirring hos brugeren, da det ikke er, hvad de forventer.

2️⃣ 𝗗𝘂 𝘀æ𝘁𝘁𝗲𝗿 𝗯𝗲𝗴𝗿æ𝗻𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗽𝗮̊ 𝗱𝗶𝘁 𝗶𝗻𝗱𝗵𝗼𝗹𝗱
OK, så du har ikke så meget at sige lige nu. Men hvad nu, hvis du vil tilføje en ny tjeneste eller begynde at blogge? Er du så klar til at gennemgå nogle større hjemmesideændringer om et år?

3️⃣ 𝗗𝗶𝗻 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲𝘀𝗶𝗱𝗲 𝘁𝗮𝗴𝗲𝗿 𝗹æ𝗻𝗴𝗲𝗿𝗲 𝘁𝗶𝗱 𝗮𝘁 𝗶𝗻𝗱𝗹æ𝘀𝗲
Din hjemmeside på én side er først og fremmest en side – én URL til alt indholdet. Og dette indhold vil tage længere tid at indlæse, end hvis du deler det mellem flere webadresser (dvs. forskellige sider på din hjemmeside).

Især hvis din one-pager har mange billeder, så vil du bede dine besøgende om at vente længere på, at siden indlæses, og langt fra alle har tålmodighed til det.

4️⃣ 𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗱𝗮̊𝗿𝗹𝗶𝗴𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗶𝗻 𝗦𝗘𝗢
Det er omkring 1.000.000 gange sværere at rangere med én side end med mange, især i en mættet niche.

5️⃣ 𝗗𝘂 𝗳𝗮̊𝗿 𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗶𝗻𝗱𝘀𝗶𝗴𝘁 𝗶 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲𝗿𝗮𝗱𝗳æ𝗿𝗱
Google Analytics registrerer ikke, hvilke menupunkter, der bliver klikket på, hvis de ikke fører til en separat side. Så du vil ikke have noget data til at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

24/11/2022

💡 𝗣𝗲𝘁𝗲𝗿𝘀 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲𝘀𝗶𝗱𝗲𝘁𝗶𝗽𝘀 𝗼𝗴 -𝘁𝗿𝗶𝗰𝗸𝘀

"𝙑𝙚𝙡𝙠𝙤𝙢𝙢𝙚𝙣 𝙩𝙞𝙡 𝙢𝙞𝙣 𝙝𝙟𝙚𝙢𝙢𝙚𝙨𝙞𝙙𝙚! 𝙅𝙚𝙜 𝙚𝙧 𝙜𝙡𝙖𝙙 𝙛𝙤𝙧, 𝙖𝙩 𝙙𝙪 𝙠𝙞𝙜𝙜𝙚𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙗𝙞!"

Den tid, som folk er villige til at bruge på din hjemmeside, er begrænset. Ikke alene kan de komme til at kede sig pga. irrelevant information (ting, som du kan kontrollere), men de kan også blive afbrudt af et telefonopkald, et busstop, hvor de skal af, eller af et barn, der beder om en snack (ting, som du ikke kan kontrollere, bedre kendt som "livet").

Derfor skal du sørge for at få hvert sekund til at tælle. Alt på din hjemmeside – hvert ord, hver knap, hvert billede – skal have et formål.

Dette formål kan være forskelligt. Det kan være at underholde, at informere, at sætte gang i en følelse, at anspore til en handling osv. Men hvis du har elementer og tekst uden formål, så spilder du folks tid og dine egne penge.

Det gælder især for meningsløse tekster, som:

1️⃣ Ting, der er underforstået á la "Velkommen til min hjemmeside", "Du er velkommen til at se dig omkring" osv.

Skal dine besøgende føle sig velkomne? Så værdsæt deres tid og giv dem noget relevant indhold med det samme.

Vil du invitere dem til at se sig omkring? Så gør det nemt for dem at browse rundt på din hjemmeside og brug tydelig navigation.

2️⃣ Ting, der ikke betyder noget konkret.

Dine besøgende kan ikke forestille sig noget konkret, når de læser ting som "high-impact løsninger", "resultatdrevet" eller "digitalt miljø".

Vil du informere? Så brug ord, der er specifikke og tydelige nok til, at dine besøgende forstår dit budskab. For hvis ikke de forstår det, så vil de ikke købe det.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Reklame- Og Marketingselskab-listen i Silkeborg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Adresse


Buskelundengen 11
Silkeborg
8600

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00