Eva Raguse

Kasser, der passer.

Eller gør de?

For at passe ind og være gode og “rigtige” samfundsborgere, er der godt nok mange kasser, vi skal passe ind i. Eller tror, vi skal passe ind i. Og det starter tidligt, i institutionerne, i skolen, på sociale medier, ift. uddannelse, seksualitet, udseende og vægt, parforhold, arbejdsliv, ægteskab, forælderskab osv. osv.

Selv om vi nok ligner hinanden mere, end vi tror, så kan følelsen af ikke at passe ind ramme os allesammen. Og det kan være virkelig svært, konfliktfyldt, smertefuldt og forbundet med (selv)fordømmelse og skam, når vi oplever, at kasserne ikke passer til os, eller vi ikke kan leve op til dem.

Selv oplever jeg, at der er flere kasser, som jeg ikke kan leve op til, eller som strammer om livet, når jeg forsøger at passe ind i dem og være noget, som jeg bare ikke er.

Passer kasserne til dig, eller genkender du det her med at stå lidt uden for nogle af dem?

Slankekur, slankepiller, bootcamp, low carb, faste, nul sukker, løbeprogram?

Når foråret sætter ind, er det igen slankeindustriens højsæson, og overalt popper der reklamer op for opstrammende, fedtforbrændende træningsforløb, piller der tager sulten, kostplanen over dem alle eller diæt-trenden, der er svaret på alverdens problemer. Der er frit valg på alle hylder, men meget få af dem handler om at spise rigtig mad og bevæge sig naturligt.

Light produkter, præfabrikeret mad, kalorieunderskud og træning med maskiner i et træningscenter er stadig populært, og de imponerende før- og efter billederne taler lige ind i drømmen om den slanke og veltrænede sommerkrop, og det famøse quick fix.

Bliver du fristet til at hoppe med, når du ser slanke-tilbuddene, er du allerede i gang, eller preller det af på dig?

Og ja, det kan også påvirke mig. Omend jeg holder fast i at min vej handler om at spise rigtig mad med bevidsthed og bevæge mig ud fra min dagsform - og helst i naturen.

Måske ikke sådan lige til at se endnu på min daglige gåtur, men den er god nok. Datoen siger 1. marts, og foråret er nu officielt kommet, hurra og rigtig god weekend!

“Jeg mærkede din rolige energi, så snart jeg trådte ind i rummet” sagde en klient til mig forleden. Og det gjorde mig virkelig glad.

Jeg har heldigvis hørt det før, men det fik mig alligevel til at tænke over, hvor vigtigt det er at skabe et trygt, kærligt og roligt rum, som behandler. Og at det faktisk er det vigtigste. For hvis klienten ikke har tillid og kan overgive sig til behandlingen, er det næsten lige meget, hvor dygtig en behandler man er. I hvert fald når man, som jeg, arbejder meget med nervesystemet.

Jeg ved, at jeg mestrer de behandlingsmetoder, jeg benytter, men det var en vigtig og kærkommen reminder, at jeg også skaber forudsætningen for, at de kan gøre en reel forskel for mine klienter.

Tak!

Hvad er vigtigst for dig, når du går hos en behandler?

Fastelavnsbolle-hypen fortsætter!

Boller op, boller ned, boller alle vegne….

Også her på instagram ;-)

Er du med på fastelavnsbolle-hypen og i så fald, hvor får man efter din mening den bedste af slagsen?

At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv…..

Citatet er inspireret af Søren Kierkegaard, og det med at vove er noget, jeg øver mig i.

Jeg kan godt have en tendens til at trække og gemme mig, og det er også okay nogle gange, men ikke altid. For jeg ved og mærker, at jeg vokser og udvikler mig, når jeg udfordrer mig selv. Og når jeg vokser, bliver livet også større.

Hvornår har du sidst udfordret dig selv og gjort noget, der var uden for din tryghedszone?