Pernille Brygger

Jeg driver ikke længere virksomhed. Men jeg kan stadig ikke lade være.

Jeg kan ikke gå ind i et hjem uden at mærke det.
Ikke om sofaen passer til tæppet.
Ikke om farven på væggen er moderne.

Men hvordan rummet føles. Hvor energien stopper. Hvor blikket går i stå.
Hvor familien naturligt samles. Hvor skuldrene sænker sig.

De seneste dage har jeg igen fordybet mig i kvantefysik, epigenetik og forskning i sammenhængen mellem krop, sind og omgivelser. Og jo mere jeg læser, jo mere giver det mening for mig, hvorfor jeg altid har arbejdet med indretning på en lidt anderledes måde.

For mig har et hjem aldrig bare handlet om møbler. Det har handlet om mennesker. Om hvordan vores omgivelser påvirker os. Om hvordan et rum kan skabe ro. Eller uro. Hvordan små ændringer kan skabe mere flow, mere nærvær og mere liv.

Måske er det derfor, jeg aldrig rigtig har kunnet slippe det igen. For når man først har oplevet, hvordan et rum kan forandre følelsen af at være menneske, så er det svært at se indretning som "bare indretning". Jeg husker stadig den dag i Jylland, hvor en kunde gav mig det største knus og sagde tak. Jeg havde netop rykket hendes sofa halvanden meter.

Måske er det netop derfor, jeg stadig bliver ved med at læse, undersøge, mærke og være nysgerrig. Ikke fordi jeg har alle svarene.

Men fordi jeg er dybt fascineret af spørgsmålet:
Hvis vores omgivelser påvirker os mere, end vi tror ... hvad betyder det så for måden, vi indretter vores hjem på?

Jeg driver måske ikke længere virksomhed. Men passionen flyttede ikke med ud, da CVR-nummeret blev lukket.

Jeg har støvsuget i drivhuset af en helt særlig grund.
Jeg har også indrettet det på ny.