Pixit Design

Pixit Design

Del

Ydelser og cases 14/06/2016

McKorman er en butik på Nørrebro i København, som sælger army-, street- og arbejdstøj. For nylig udvidede butikken med den nye afdeling McVintage, som har second hand, vintage-tøj på hylderne. I den forbindelse skulle butikken have profilen opdateret.

Pixit Design har på grundlag af eksisterende designelementer skabt en helt ny grafisk profil, der på én gang samler de to afdelingers udtryk, men samtidig tydeligt signalerer, at der er tale om to forskellige afdelinger. Ud over udarbejdelse af de grafiske elementer og illustrationer har Pixit Design stået for opsætningen af skilte, hangtags, klistermærker, bøjlemærker, visitkort, neonlysskilte m.m. og taget sig af kontakten til leverandørerne.

Besøg butikken på Nørrebrogade 7 og se de flotte, nye skilte.
Læs mere om butikken her: https://mckorman.dk/

En skarp, visuel profil er vigtig, når virksomheden skal stikke ud fra konkurrenterne og være genkendelig på markedet. Trænger din virksomheds profil til en opfriskning, så kontakt Pixit Design i dag på 41 17 97 05, og få en snak om mulighederne.

Ydelser og cases 13/07/2015

Hair By Cunningham laver flere forskellige former for hår-extensions og forhandler skønhedsprodukter.

Pixit Design har kreeret et nyt logo, hvor Cunningham-navnet fremstår i en stram og moderne stil, som gør det let læsbart, og hvor "Hair by" som kontrast er sat op i en mere organisk stil, som snoer sig ind i navnet. Dermed skabes der liv og kontrast i logoet, og skriftens "hårlokker" giver samtidig en klar idé om, hvad det drejer sig om.

Logoet er lavet i en udgave med tagline og en uden, så det kan bruges i flere forskellige sammenhænge.

Læs mere om, hvad Hair By Cunningham tilbyder, her:
http://hairbycunningham.dk/

Ydelser og cases 10/07/2015

Tanja S (tidligere TS Rubber Bags) er et designfirma, som har specialiseret sig i at kreere tasker, bælter, smykker, seler og mange andre produkter ud af kasserede materialer, såsom gamle kileremme, traktorslanger, industrikroge m.m.

Pixit Design har skabt et nyt logo, som udover at indeholde navnet, udtryksmæssigt leder tanken hen på en række af de materialer, der indgår i produkterne, bl.a. tandhjul og kileremme.
I forbindelse med præsentationer af produkterne, hvor logoet skal indgå, er der behov for en varm og en kølig udgave af det. Det endte med de to viste versioner, som, udover at komme i "rene" farver, også er blevet lavet med et mere 3-dimensionelt metallisk look.

Besøg Tanja S på Facebook:
http://fb.com/TSRubberbags

Ydelser og cases 20/06/2014

I dag, fredag d. 20/6 kl. 16.00, åbner SKULPTUR ODENSE 2014 med en fernisering i Arkaden, Odense, hvor alle er inviteret.

SKULPTUR ODENSE er en videreudvikling af Odense bys skulpturtriennale Skulptur i Eventyrhaven, der har fundet sted siden 1961. Udstillingen er en tilbagevendende manifestation af ny og international samtidskunst og ambitionen er at skabe en markant kunstnerisk begivenhed i Odense by, hvor skulpturen præsenteres i sin mest udvidede form og fra sin mest spændende og aktuelle kant.
Bag SKULPTUR ODENSE står Odense Bys Kunstfond, Brandts, Det Fynske Kunstakademi, Hollufgård og Fyns Grafiske Værksted.

Pixit Design har hjulpet SKULPTUR ODENSE og Brandts med udvikling og implementering af website baseret på Wordpress, samt en web-app baseret på Dynamicweb, så Brandts selv kan holde website og web-app opdateret fremadrettet.

Læs mere op SKULPTUR ODENSE her:
http://www.skulpturodense.dk/
http://fb.com/pages/Skulptur-Odense/1454880791419010

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Reklame- Og Marketingselskab-listen i Odense?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse


Odense
5000