Styrbæks
10/02/2026
Januar har vi brugt på at afprøve nye retter og sammensætte et par menuer med et pift af lysere tider på vej, både til jer, der trænger til lidt weekend-selvforkælelse, og til små og store selskaber – hjemme eller ude. Vi jonglerer med alt fra islandsk stenbidderrogn, torskeryg og dobbeltrøget laks til perlehønebryst, dansk kalv og karamelis på muscovadosukker, havsalt og et diskret pift af kampotpeber. Se selv på www.styrbaeks.com
14/12/2025
Det begynder så småt at blive alvor med det der nytår, og vi har kastet en masse kræfter og smagninger ind i at finde vine, der er værdige til årets nytårsmenu. Og det gik så pokkers godt, at vi ikke kunne vælge fra.. så der i år er to sublime match at vælge mellem. Vores valg er jo også vejvisere for dem der handler selv eller skal snuse lidt rundt i egne gemmer, men her hvor kælderen har været helt uden grænser, glæder det os også, at det eneste fornuftige i årets vinmenuer er prisen! - for alle flaskerne har ligget på øverste hylde og det er altså bare totalt lækkert-lækkert. Men se selv på www.styrbaeks.com
04/12/2025
Så er der gang i forberedelserne til årets nytårsmenu, grundfonder og bouilloner, chutney’er og ikke mindst syltning af skallen af friske, flotte, italienske Bergamotter. Lige nu hvor de er grønne, er de perfekte til syltning med en helt utrolig, kompleks floral aroma, der breder sig i køkkenet som et underskønt mix af grøn citrus, eukalyptus, italiensk kvinde, harpiks og smagen af farmors Althea-bolsjer krydret med undertoner af frisk brygget Earl Grey - det bliver den skjulte smag, man kan forsøge at definere i chokolade-desserten nytårsaften www.styrbaeks.com
19/06/2025
Smagen ikke bare af sol & sommer, men også af rigtig barndom.. - fra dengang jyder altid kørte til Fyn for selv at høste i store mængder! - og jordbær og ærter var i særklasse den foretrukne afgrøde. Vi bælger lige nu ærter fra Kærsgaard til lørdagens SOMMER TO GO, som er helt udsolgt, så vil bare lige minde om, at det også er nu, man skal så, hvis man skal høste den kommende weekend.. læs mere og bestil på .. https://styrbaeks.com/to-go/sommer/
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Telefon
Internet side
Adresse
Slettensvej 223
Odense
5270