Compassion Praxis

Eksistentiel psykoterapi i Compassion Praxis bygger på et nærværende møde mellem psykoterapi, filosofi og protreptik. Sammen udforsker vi de værdier, spørgsmål og indre forandringer, der præger dit liv.

Du bliver mødt med medfølelse, nysgerrighed og respekt for den livssituation, du står i. Gennem samtalen skabes et rum for refleksion og fordybelse, hvor der er plads til at undersøge det, der er væsentligt for dig.

I den eksistentielle psykoterapi retter vi opmærksomheden mod de grundvilkår, der følger med det at være menneske, vores søgen efter mening, frihed og ansvar, behovet for nærhed og tilhørsforhold samt livets foranderlighed. Filosofi og protreptik inviterer samtidig til at udforske de værdier, der bærer dit liv, og hvordan de kan blive en kilde til retning, autenticitet og indre forankring.

Fokus er ikke alene at mindske symptomer, men at støtte en dybere selvforståelse og styrke din livsduelighed. Målet er at skabe mulighed for at leve mere i overensstemmelse med den, du er, og det, der opleves meningsfuldt og betydningsfuldt for dig.



https://zen-compassion-praxis.com/ #

Compassion begynder ikke først, når livet er let. Den viser sig i de øjeblikke, hvor vi vælger ikke at vende os bort fra os selv, heller ikke når andre gør det.

Jeg er nået til en erkendelse af, at jeg ikke er skabt til at være noget for alle. Nogle mennesker vil møde mig med varme og genklang, mens andre ikke vil. Sådan er det at være menneske. Og det behøver jeg ikke længere kæmpe imod.

Jeg hviler mere i mig selv i dag. Ikke fordi jeg er blevet hård eller ligeglad, men fordi jeg har lært, at mit værd ikke afhænger af andres vurderinger af mig.

Jeg er stadig et dybt følende menneske. Kritik kan stadig ramme mig, og nogle dage mærker jeg verden mere intenst, end jeg kunne ønske mig. Men jeg har lært, at følsomhed ikke er en svaghed. Det er en del af den, jeg er.

Jeg øver mig i ikke at tage alting ind. I ikke at lade andres meninger definere min retning. Jeg vælger i stedet at møde mig selv med medfølelse og stå ved den, jeg er, også når ikke alle forstår mig.

For fred opstår ikke, når alle kan lide os. Fred opstår, når vi ikke længere forlader os selv i forsøget på at blive elsket af alle.

Måske er det netop det, compassion også er: ikke at blive mindre følsom, men at blive mere tro mod sig selv. At kunne rumme både det, der gør ondt, og det, der styrker, uden at miste kontakten til den, man er.

Det er ikke ligegyldighed. Det er selvomsorg. Det er mod. Og det er en praksis.



https://zen-compassion-praxis.com/ #

Som menneske møder jeg dig med nærvær, intuition og respekt for din egen proces. I mit arbejde forener jeg erfaring som Reikimester, clairsentient og psykoterapeut. Samtidig er den protreptiske filosofi et vigtigt fundament i måden, jeg møder mennesker på.

For mig handler det ikke om at fortælle dig, hvem du skal være, eller hvordan du skal leve dit liv. Det handler om at skabe et rum, hvor du kan undersøge, hvad der har værdi for dig, hvilke overbevisninger der former dit liv, og om de stadig tjener dig.

Som Reikimester og clairsentient lytter jeg til det, der viser sig mellem ordene. Som psykoterapeut skaber jeg et trygt rum for det menneskelige. Og gennem den protreptiske samtale holder jeg et spejl op, der inviterer til refleksion over de spørgsmål, som ingen andre kan besvare på dine vegne:

Hvad vil det sige at leve et godt liv?
Hvad er du tro imod?
Hvilke værdier ønsker du at lade være styrende for dine valg?

Jeg tror ikke på, at mennesker skal fixes. Jeg tror på, at visdom opstår, når vi tør standse op og undersøge os selv med ærlighed og nysgerrighed.

Nogle gange er den vigtigste forandring ikke at blive et andet menneske, men at komme i dybere kontakt med den, du allerede er.



https://zen-compassion-praxis.com

Dejlig pinse og sol til jer☀️🌻

Tid er for mig ikke blot noget, der går. Tid er liv. Tid er nærvær. Tid er det rum, hvor mennesker kan mærke sig selv, hinanden og det, der virkelig betyder noget.

I Zen Compassion Praxis arbejder jeg ud fra en forståelse af, at nærvær ikke kan forceres. Det kræver tid. Ikke nødvendigvis mere tid, men ægte tid. Tid uden konstant afbrydelse, uden jag og uden følelsen af hele tiden at skulle videre til det næste.

For et par år siden mistede jeg et menneske, som havde en helt særlig betydning i mit liv. Jeg mærker stadig hans nærvær omkring mig hver eneste dag, men tabet har også lært mig noget dybt om tid. Om hvor værdifuld den er. Og om ønsket om at have brugt endnu mere tid sammen, mens han stadig var her fysisk. Den erkendelse lever stille med i alt det, jeg gør i dag.

Når min tid overskrides, påvirker det mig dybt. Ikke fordi jeg ønsker kontrol eller rigid struktur, men fordi overskridelsen bryder noget væsentligt i mig. Den bryder rytmen, koncentrationen og det nærvær, jeg forsøger at skabe – både for mig selv og for de mennesker, jeg møder. Når tid ikke respekteres, opstår der let uro, fragmentering og en følelse af, at det væsentlige mister plads.

For mig handler respekt for tid derfor også om respekt for mennesket.

Ved siden af Zen Compassion Praxis er jeg overordnet leder af en daginstitution, hvor jeg dagligt arbejder aktivt med mødekultur, ledelse og organisatorisk nærvær. Her er tid også blevet et centralt fokuspunkt. Jeg oplever, hvordan vi som mennesker og organisationer ofte bevæger os væk fra det primære gennem for mange møder, for mange afbrydelser og for meget administration, som fjerner os fra kerneopgaven og fra relationerne.

Sammen med de ledere, som refererer til mig, arbejder jeg derfor bevidst med at skabe en kultur, hvor møder har mening, hvor tid bruges med omtanke, og hvor nærvær vægtes højere end konstant aktivitet.

Billedet af træet, som fletter sig ind i sig selv, bliver for mig et symbol på dette. Hvordan livet, strukturerne og vores måder at være i verden på kan vokse tæt sammen og nogle gange fjerne os fra det enkle og det væsentlige. Men også hvordan der midt i det sammenflettede stadig findes en kerne, som bærer.

Tid er derfor ikke blot en praktisk ressource for mig. Tid er en etisk og menneskelig værdi. Måden vi bruger vores tid på, afslører ofte, hvad vi egentlig værdsætter. Og for mig vil nærvær altid være vigtigere end hastighed.

De næste 4 dage (torsdag til søndag) er jeg i Århus på kursus med underviser Rickie Avitan fra Canada i trancefeltet og energetisk bevidsthedsarbejde.
Trancehealing, kommunikation, metoder, væsensforståelse og energetiske værktøjer.

Dagene åbner et rum for nye perspektiver, dybere erkendelse og en udvidelse af måden, vi forstår energi, bevidsthed og det usynlige felt omkring os.

For mig handler det ikke om at kunne noget bestemt, men om villigheden til at lytte dybere.
Til stilheden.
Til energien.
Til det, der kalder bag ordene.

Uanset hvad dagene bringer, mærker jeg en taknemmelighed for fortsat at kunne lære, udforske og bevæge mig dybere ind i bevidsthedens og energiens verden.

Nyd Kristi Himmelfartsdag og den kommende weekend.