Udgående Retshjælp

Udgående Retshjælp

Del

15/09/2025

Gode råd og OBS punkter til Borgere,der berøres af den nye kontanthjælpsreform.

Tjek selv:
1. Er din kontanthjælp ændret med udbetalingen pr juli måned 2025? Så er du formentlig omfattet af reformen.
2. Er din boligstøtte ændret?
3. Er dit medicintilskud bortfaldet, eller skal der søges om medicintilskud?
4. Er din husleje steget som følge af genhusning, eller har tilbageflytning til den gamle renoverede lejlighed betydet huslejestigning?
5. Har du gæld, som der er behov for at lave afdragsaftaler omkring?
6. Har kommunen orienteret dig om socialt frikort, og om indkomst fradrag for småjobs?
7. Er du skrevet op til en billigere bolig på Boligøen?
8. Har du kontakt med jobcentret/kommunen ?
9. Har du hørt om gratis tilbud, fx madspild, genbrugsbutikker, gratis juridisk hjælp, foreninger, mm.?
10. Er du sendt i et aktivitetstilbud for at leve op til aktiveringsforpligtelsen?
Og meget mere.

Er du i tvivl? Så kig ind til Retshjælpen fyn. Se vores åbningstider, kontaktmuligheder og adresser på retshjaelpenfyn.dk/

15/02/2024

Til tider kan det være svært at finde rundt i reglerne om kontrakter, især med fup i øjeblikket.

Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere regninger, som f.eks. telefonregninger? Har du indgået aftaler om køb eller salg, og ikke ved, hvordan du skal tackle det? Du har måske købt noget og vil gerne trække dig ud af aftalen igen, men er i tvivl om, hvad du skal gøre? Er du blevet kaldt til møde i fogedretten? Eller føler du, at nogen har narret dig?

Retsjælpen Fyn er her for at hjælpe! Hos os kan du få rådgivning om disse spørgsmål inden for kontraktsret, og meget mere. Uanset om det handler om at håndtere regninger, annullere køb, eller tackle fogedretsmøder, er vi klar til at give dig vejledning eller møde for dig i f.eks. fogedretten. Kig forbi Retshjælpen Fyn, og sammen kan vi finde en løsning.

Photos from Udgående Retshjælp's post 15/12/2023

Den 2. december fik vi, i Udegående Retshjælp, anledning til at fortælle om vores organisation og dens virke. Røde Sol Kulturforening afholdt denne aften en hyldest til frivillige, og deres betydningsfulde indsats i lokalområdet. Udgående Retshjælp blev inviteret til at deltage og præsentere vores tjenester, samt introducere vores nye relationsmedarbejder, Tarek.
Er du nysgerrig på hvem vi er, og hvad vi laver? Så kig forbi Retshjælpen, og få et 360 graders juridisk service tjek.

08/11/2023

Kære alle,
I Retshjælpen Fyn vil vi gerne informere jer om en ny lov, som vil træde i kraft 1. januar 2025.

Fra denne dato bliver der indført en 37 timers arbejdspligt, som en del af kontanthjælps systemet. Det betyder, at alle borgere, som ikke opfylder et krav om at have opholdt sig i Danmark i mindst 9 år ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), skal deltage i 37 timers arbejdspligt for at modtage den fulde kontanthjælpsydelse.

Den nye lov vil særligt ramme personer med udenlandsk baggrund på grund af opholdskravet og bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Kommunen skal altid sammensætte arbejdspligten ud fra den enkelte borgers forudsætninger og helbred. Hvis borgeren ikke overholder deres forpligtelser, vil de blive trukket i deres ydelse.

Fra Retshjælpen Fyn vil vi løbende følge arbejdet med den nye lov og informere efterhånden som der er nyt at fortælle. Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om du er omfattet af den nye lov, så kig forbi Retshjælpen Fyn.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Advokatpraksis-listen i Odense?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Butik A05, Vollsmose Alle 10
Odense
5240