FADL SYD

FADL SYD

Del

10/06/2026

UNDERVISER TIL EKSAMENSFORBEREDENDE KURSUS B3 SØGES

FADL SYD søger 1 ny underviser, som skal udarbejde og undervise i eksamensforberedende kursus B3, fra efterårssemesteret 2026. Vi tilbyder et spændende job, med en helt unik mulighed for at udvikle sig som underviser og lave undervisning af meget høj kvalitet.

Emnerne du skal undervise er bl.a. DNA, metabolisme og farmakologi.

Det endelige indhold vil dog være op til dig som underviser, med udgangspunkt i hyppigst forekommende eksamenstypeopgaver. Kurset bliver afholdt af dig og en anden underviser. Vi forventer, at du laver undervisningsmateriale til kurset, som kursisterne efterfølgende kan bruge til deres eksamenslæsning. Alt logistisk arbejde omkring kurserne (tilmeldinger, lokaler, etc.) udføres af FADL SYDs sekretariat.

Ansøgningsfrist d. 10 juli.
Samtaler afholdes i uge 32 og uge 33
Ansøgninger samt CV sendes til: [email protected]

Den aktuelle lønsats findes på FADLs hjemmeside:
https://mit.fadl.dk/medle.../web_satser/web_satser_uni01.php
Til timelønnen ydes pension 1,78% som udbetales sammen med lønnen. Der ydes 12,5% feriegodtgørelse. Ift. opsigelse henviser vi til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteterne m.v.

20/04/2026

VORES UNDERVISERE BLIVER LÆGER !!!

UNDERVISERE TIL EKSAMENSFORBEREDENDE KURSUS B2 og B6 SØGES

FADL SYD søger 2 nye medicinstuderende til at undervise på vores eksamensforberedende kurser. Vi søger en underviser til henholdsvis B2 og en underviser til B6. Underviserne skal udarbejde og undervise i eksamensforberedende kursus B2 eller B6, fra efterårssemesteret 2026.

Vi tilbyder et spændende job, med en helt unik mulighed for at udvikle sig som underviser og lave undervisning af meget høj kvalitet.

Første gang der undervises, ydes et opstarts tillæg på 1.500 kr.
Kurserne bliver afholdt på en weekend i januar 2027.

B2: 7 timer pr. semester
Formålet med kurset er at give et overblik over de typiske eksamensopgaver indenfor:
Gametogenesen (mitose, meiose, spermatogenese, oogenese, ovulation). Embryogenesen (uge 1-3), Den organogenetiske periode (uge 3-8) og miljøbetingede fosterskader, stamceller.

B6: 7 timer pr. semester
Formålet med kurset er at give et overblik over de typiske eksamensopgaver indenfor:
GI-kanalens motorik og gennemblødning, tarmene + nedbrydelse og optag af kulhydrat og protein, ventriklen (makro, mikro anatomi samt celler), Pancreas (anatomi, insulin, glukagon, farmakologi) og lever (anatomi, funktion, galdeblæren, galdesyrer og bilirubin).

I begge kurser er der fokus på forståelse af essentielle principper og svære emner, samt at give konkrete redskaber til at løse eksamensopgaver. Kurserne skal henvende sig både til den studerende som blot vil bestå samt til den ambitiøse studerende der ønsker at optimere sin eksamen.

Ansøgningsfrist: 1. juni 2026

Ansøgninger sendes til: [email protected]

Samtaler afholdes i uge 32 og uge 33

Den aktuelle lønsats findes på FADLs hjemmeside:
https://mit.fadl.dk/medlemssystem/web_satser/web_satser_uni01.php
Til timelønnen ydes pension 1,78% som udbetales sammen med lønnen. Der ydes 12,5% feriegodtgørelse. Ift. opsigelse henviser vi til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteterne m.v.

16/04/2026

Ingen lægestuderende skal udsættes for sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelsen af formalin i undervisningen.

DRs dokumentar, “Den giftige tvivl”, har forståeligt skabt bekymring for, om anvendelsen af formalin i undervisningen på lægeuddannelsen udsætter lægestuderende for en sundhedsrisiko, særligt for de studenterundervisere som hyppigt arbejder med stoffet.

FADL har taget denne bekymring meget alvorligt. Ingen studerende eller studenteransatte skal gå på arbejde eller til undervisning med frygt for deres helbred.

Vi har siden offentliggørelsen af dokumentaren taget kontakt til universiteterne med henblik på at skabe et overblik over i hvilket omfang - og under hvilke forhold - formalin anvendes som en del af undervisningen. Dette for at sikre, at universiteterne er opmærksomme på de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger - og ikke mindst løbende følger op på, at disse også opretholdes i praksis. Det er universiteternes ansvar at sikre, at relevante sikkerhedsprocedurer vedligeholdes i praksis

FADL Syd har for nylig afholdt et konstruktivt møde med SDU for at afklare forholdene. Her udtrykte vi bekymring for, at studenteransatte (instruktorer og præparatfremstillere) i kraft af deres løsere tilknytning til arbejdspladsen som deltidsansatte eller timelønnede risikerer at ”falde mellem to stole” i det eksisterende sikkerhedssystem. Det er nemlig vigtigt for FADL at sikre at netop det ikke sker, og at studerendes arbejdsplads er lige så sikker at arbejde på som de fastansattes.

Som resultat af FADLs dialog med SDU har vi opnået:

- Nye målinger: SDU vil undersøge muligheden for nye målinger af formalinkoncentrationen i de nye faciliteter (Nyt SUND), særligt ved procedurer som bugåbning, hvor koncentrationen tidligere har været forhøjet.

- Bedre instruktion: Vi har stillet krav om obligatoriske instruktorkurser i arbejdsmiljø og sikkerhed for alle nyansatte.

Sammen med YL har vi krævet, at det skal undersøges grundigt, om der eksisterer et mørketal udover de tilfælde, som er beskrevet i DRs dokumentar


Din sikkerhed er vigtigst: Hvis du arbejder med formalin eller andre kemikalier og føler dig utryg ved forholdene, så tøv ikke med at kontakte FADL. Vi vil fortsat have fokus på, at ingen lægestuderende skal udsættes for sundhedsrisiko, hverken som en del af deres uddannelse eller i deres studiejob. Dette gælder selvfølgelig også øvrige arbejdsmiljømæssige forhold.

31/03/2026

Vi holder påskeferie og er tilbage igen med normale åbningstider onsdag d. 08/04 8:30-13:30.🐰

Vil du plassere din organisation på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Odense?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Adresse


Carl Nielsens Kvarter 43
Odense
5000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 15:00
Onsdag 08:30 - 13:30
Fredag 08:30 - 13:30