Katrine Wulff - SF
03/07/2026
I aftes var jeg inviteret af DR til at give mit besyv med i Aftenshowet vedr. egen erfaring på egen krop om egeprocessionsspinderen, men kom også et bud på, hvad der er vigtigst lige nu og her og fremadrettet for os naboer i bekæmpelsen af larven 🐛
Ja, det kan godt være, larven er kommet for at blive, men vi skal som kommune gøre alt i vores magt for, at det er muligt at leve med larven🔥
Tak for at se med.
Måske vi ses i dag til borgermødet?
Ellers ønskes I en god weekend ❤️🙏🏼
Kh Katrine
Aftenshowet | DRTV
DRTV - Aftenshowet DR1s journalistiske talkshow direkte fra Rådhuspladsen i København.
01/07/2026
Travle dage! I går interview med BT og Fyens Stiftstidende. I dag morgeninterview på P4 Fyn. Nu på arbejde og om en time går jeg igennem på P1 Morgen.
Jeg er glad for, der er så meget interesse fra medierne til at oplyse om egeprocessionsspinderens larver 🐛 vi har brug for handling. Ikke bare kommunalt - men også nationalt.
Tak 🙏🏼 til alle jer, der har kommenteret på mit tidligere opslag. Jeg har forsøgt at følge med, men kan ikke nå at svare alle. Men jeg læser kommentarerne, og jeg håber, I kan finde ro i, I ikke er alene ❤️
God onsdag. Kh Katrine
21/06/2026
Jeg glæder mig til i morgen 😃
Mandag klokken 17.30 skal jeg holde min første officielle tale som medlem af By- og Kulturudvalget. Fra juni til september afprøver vi nye initiativer i Gråbrødrepassage, Klaregade og Indre Rugårdsvej. Initiativerne er en del af Fremtidens Bymidte, hvor vi afprøver løsninger til den videre udvikling af bymidten.
Som det fremgår af vedhæftede program: https://www.odense.dk/byens-udvikling/byudviklingsprojekter/fremtidens-bymidte/midlertidige-afproevninger-i-odense-bymidte/aabningsevent-for-afproevninger
… så holder jeg tale ved sidste lokation på Rugårdsvej hos Håbets Hus 💬 det er meget spændende at være med til at udvikle i flere retninger i vores Odense 🌇 og vejret er med os ☀️ ses vi?
God aften - kh Katrine 💐
19/06/2026
Til august var vi inviteret til at deltage i IFLA World Library and Information Congress i Busan, Sydkorea – en af verdens største konferencer om biblioteker, digitalisering, kunstig intelligens og adgang til viden.
Da vi takkede ja til invitationen, var det fordi emnerne er tæt knyttet til det arbejde, vi arbejder med i Odense. Det kunne have været spændende at mødes med politiske kolleger og fagfolk fra hele verden for at udveksle erfaringer og hente inspiration til fremtidens digitale løsninger.
Efterfølgende har vi via forvaltningen undersøgt konferencen nærmere og fået oplyst, at vi i år ville være de eneste deltagende politikere fra Danmark. Selvom det kunne have været interessant at repræsentere både Odense og Danmark i de internationale drøftelser, er en vigtig del af værdien ved sådanne konferencer også muligheden for at sparre med danske kolleger om fælles udfordringer og løsninger.
Derfor har vi efter en samlet vurdering besluttet ikke at deltage.
Vi mener fortsat, at international inspiration og vidensdeling er vigtigt, men vi skal også løbende vurdere, om udbyttet står mål med tidsforbrug og omkostninger. I dette tilfælde er vi nået frem til, at ressourcerne er bedre anvendt hjemme i Odense.
Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med digitalisering, AI og bedre service til borgerne herhjemme.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt den offentlige person
Internet side
Adresse
Kongensgade 70
Odense
5000