Trine Torp
Når et folketingsvalg er overstået, er der altid nogen, der træder ud af politik.
Og næsten lige så forudsigeligt opstår spørgsmålet:
Hvad kan de egentlig bruges til udenfor Christiansborg?
Det spørgsmål bygger ofte på en ret snæver forståelse af, hvad politisk arbejde er – og hvilke kompetencer det udvikler.
For ja, nogle har stærke netværk.
Men hvis vi reducerer tidligere politikere til deres kontaktbog, overser vi en række kompetencer, som er både efterspurgte og anvendelige i mange andre sammenhænge.
At sidde i Folketinget er i praksis en intensiv træning i at arbejde med kompleksitet.
Man træffer beslutninger på ufuldstændigt grundlag, balancerer modstridende hensyn og står på mål for dem – ofte i et højt tempo og under offentlig kritik.
Det udvikler dømmekraft og robusthed.
Samtidig er politisk arbejde dybt relationelt.
Man skal kunne samarbejde med mennesker, man er uenig med, opbygge tillid og finde løsninger, der kan samle flertal.
Det udvikler relationskompetence og forhandlingsevne.
Derudover er der en markant analytisk dimension.
Folketingsmedlemmer arbejder med komplekse problemstillinger, store mængder information og skal hurtigt kunne skelne væsentligt fra uvæsentligt.
Det udvikler analytisk skarphed og systemforståelse.
Endelig er der en form for ledelse, som ofte overses:
ledelse uden formel autoritet. Evnen til at påvirke, sætte retning og skabe bevægelse gennem relationer, argumentation og timing.
Det er ikke uvæsentlige kompetencer.
Måske er udfordringen derfor ikke, om tidligere politikere har noget at byde på –
men om vi er gode nok til at få øje på det.
Så når nogen træder ud af politik:
Tag godt imod dem.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Hundested