Vinterjazz
12/02/2026
Den kommende weekend på Vinterjazz 2026 er et rent tagselvbord af store musikalske oplevelser med bredt udsyn. Blandt højdepunkterne er de to DMA-vindere, vibrafonist Viktoria Søndergaard med sin gruppe SECRETS og jazzguitaristen Anna Roemer, der under festivalen har udvidet sin ambiente solo-optræden med en strygersektion. De drager begge på landsdækkende turnéer. Det samme gør den danske sangerinde Malene Mortensen i selskab med den femdobbelt Grammy-nominerede amerikanske pianist Christian Sands for at markere udgivelsen af deres fælles album nummer to.
Et tagselvbord nærmer det sig også, når den København-baserede arrangør Final Descent rykker ind i HUSET med to aftener med i alt 10 kunstnere fra jazzens yderkant. Glæd dig til koncerter med blandt andre tunesiske Nuri, det ghanesiske percussion-ikon Okeyrema Asante og meget mere.
Andre højdepunkter tæller Casper Hejlesen / Carlo Dayyani Quartet, Carsten Dahl Trio, de kraut-rockende nordmænd Kanaan, Jet Fuel Trio, releasekoncert for nyt samarbejde mellem Maria Dybbro og P.O. Jørgens, Girls In Airports X Halvcirkel med mere.
Læs mere om koncerterne på jazz.dk/vinterjazz-2026/nyheder/vj2026-highlights-5/ og i den officielle app via jazz.dk/app
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Hellerup