Folkekirken Voldum-Rud
11/06/2026
På søndag, SØNDAG DEN 14. JUNI, er der HØJMESSE i VOLDUM KIRKE KL. 11.00.
Sognepræst Trine Gjørtz prædiker, og der er altergang.
Dagens navn er ”Anden søndag efter trinitatis”, og dagens tekster kan læses her:
https://tinyurl.com/2s3zurr8
26/05/2026
LEVENDE MUSIK FRA EN SVUNDEN TID
I næste uge, TIRSDAG DEN 2. JUNI KL. 19.00 i Voldum Kirke , kan vi præsentere en stor musikalsk oplevelse med musik fra barokperioden i vores egen Voldum Kirke.
Vi får besøg af ”ENSEMBLE 1585”, som bl.a. består af to (næsten) lokale musikere, nemlig de to organister Anne Agerskov og Ulrik Spang-Hanssen, som bor i Skader.
Og som noget ganske særligt, spiller Ensemble 1585 ved denne koncert udelukkende musik af kvindelige komponister!
Det danske barokensemble blev stiftet i 2018 med anerkendte solister, der har specialiseret sig i barokkens ornamentik og drive hele livet. Ensemblet går imod vor egen tids trend med at skære alting ind til benet, og dyrker i stedet fyldighed i klangen, overdådig ornamentik og den uimodståelige rytmiske fremdrift, som er barokkens egentlige udtryk.
Ensemble 1585 består af:
Markus Schäfer (tenor), professor ved Hannover Hochshule für Musik
Mo Yi (violin), professor ved Det Jyske Musikkonservatorium
Ida Spang-Hanssen (violin), freelance violinist og solist fra Det Jyske Musikkonservatorium
Gert von Bülow (cello), tidligere professor ved Rostock Hochschule für Musik
Ulrik Spang-Hanssen (orgel), tidligere professor ved Det Jyske Musikkonservatorium
Anne Agerskov (cembalo), organist i Åbyhøj Kirke
Læs mere om ENSEMBLE 1585: https://ensemble1585.dk/
14/05/2026
EN DEJLIG START PÅ DAGEN
På den dejligste forårsmorgen samledes godt 20 morgenfriske kirkegængere ved Rud Kirkes østlige ende og hørte kirketjener Susanne ringe solen op.
Efter tre morgensalmer og - sange, sunget under den åbne, blå himmel, gik vi i samlet flok ind i vores gamle middelalderkirke og holdt sammen en smuk morgengudstjeneste.
Vi sluttede med en kop kaffe og et rundstykke i og udenfor våbenhuset og kunne opmuntret gå ud til vores helligdagsaktiviteter.
PS. Rud Kirke er en af de forholdsvis kirker, der fortsat har håndringning. At “styre” en kirkeklokke er meget mere end bare at rykke i et tov; på denne video kan du se, hvordan Susanne mestrer disciplinen at ringe bedeslag med sikkert håndelag, ja næsten virtuositet: https://tinyurl.com/n5w845ce
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Telefon
Internet side
Adresse
Sophie Amalie Vej 2A
Hadsten
8370
Hvad er åbningstiderne?
| Tirsdag | 10:00 - 14:00 |
| Onsdag | 10:00 - 14:00 |
| Torsdag | 10:00 - 16:00 |
| Fredag | 10:00 - 13:00 |