Barbara Engelstoft

Barbara Engelstoft

Del

26/03/2026

356 stemmer. 💚

Det er et tal, som hurtigt forsvinder i mængden af alle de andre tal fra en valgnat og i den næste dags fintælling.
Men for mig er det ikke abstrakt.

356 mennesker på Sjælland har givet mig noget meget personligt: tilliden til at tale på deres vegne. Det er selve essensen af det
demokratiet tilbyder — og noget af det mest betydningsfulde!

Jürgen Habermas gik bort tidligere på måneden, 95 år gammel — tysk filosof og samfundsteoretiker, der satte samtalen og den fælles fornuft i centrum for sin forståelse af demokratiet. Han brugte et helt liv på at minde os om, at demokratiet ikke bare er stemmer og mandater — det er samtalen. Den ægte, åbne udveksling mellem mennesker, der mødes som ligeværdige og forsøger at forstå hinanden. Det er den slags demokrati, jeg tror på.

De fleste af jer er stødt på mig på forskellig vis. Foran et supermarked. Til en debat. I en kandidattest. Måske har I siddet med min flyer i toget — eller algoritmen har ført jer forbi et opslag om noget, I alligevel interesserede jer for. Uanset hvordan vi fandt hinanden: jeg har prøvet at lytte. Og jeg har bragt mine egne perspektiver på banen, som jeg ser dem — ærligt og uden omsvøb.

Dette er mit første folketingsvalg — efter at være kommet hjem til Danmark efter næsten 20 år i udviklingslandene. Det gør de 356 stemmer endnu mere betydningsfulde for mig, fordi ganske få kender mig, og det jeg brænder for. 🌍

Jeg har ikke fået mandat denne gang. De kommende år vil jeg arbejde på at blive mere kendt — særligt inden for udenrigs- og forsvarspolitik, som jeg brænder for og vil dyrke langt mere fremover. For verden er i bevægelse. Den verdensorden, vi har taget for givet, er under pres — og Danmark skal navigere klogt og modigt i det, der kommer. Det er noget af det, jeg engagerer mig i politik for.

Men altså - nu bliver der igen tid til at sidde i håndboldhallen, lave kaffe til årets forestilling og høre om uforståelige kodninger, hårde tacklinger og alt det andet, ungerne bringer med hjem fra deres liv. 🤾‍♀️ Det er også derfor jeg gør det — for deres fremtid. For det Danmark, de skal arve og leve i. 💙

Jeg glæder mig til debatten med jer, feedback og tanker. Og tak for den store tillid.

Foto: Jesper Kamp Nielsen

24/03/2026

I dag er det valgdag. 🗳️

Det har været en valgkamp, hvor vælgerne er blevet rystet på spørgsmål, der rammer dem direkte i hverdagen. Spørgsmål som den siddende regering har haft fire år til at tænke ordentligt igennem – i stedet er de landet på vores tv-skærme midt i en valgkamp.

Hvad sker der med din bolig og dine penge, når du sælger og flytter? Hvad koster det dig – og hvornår finder du egentlig ud af det? Det er ikke rart, når usikkerheden er størst præcis der, hvor du føler dig mest sårbar. 🏡

Og de højere skatter. De rammer dem, der skaber vækst og arbejdspladser. Iværksætterne. De selvstændige. Dem vi faktisk har brug for, hvis vi skal have råd til den velfærd, vi alle sætter pris på. I en tid med krig, usikkerhed og alt for meget regulering – behøver vi virkelig gøre det endnu sværere? 💼

Mine mærkesager handler om det, der betyder noget i hverdagen og i fremtiden:
- Bedre infrastruktur på Sydsjælland og en ny national havnepolitik
- Et stærkt forsvar og en udenrigspolitik, der sætter danske interesser først
- Mindre detailstyring og kontrol – så vi selv kan tage ansvar
- Mere økonomisk ligestilling mellem kønnene

Se videoen her 👇

Men i dag tænker jeg også på noget andet.

Rundt om i verden – i disse uger især i Mellemøsten – er der mennesker, der giver livet for det, vi gør i dag uden at tænke over det. Retten til at stemme. Hemmeligt. Frit. Uafhængigt. Det er ikke en selvfølge. Det er et privilegium – og en forpligtelse. 🕊️

Med to mindre børn og en international baggrund ved jeg, hvordan man arbejder seriøst og målrettet både med de spørgsmål, der faktisk betyder noget for dig og din hverdag i Næstved, og med de spørgsmål, der kræver international erfaring på den storpolitiske scene.

Jeg stiller op, fordi jeg tror på et Danmark, der er stærkt udadtil og frit indadtil – og fordi Sydsjælland fortjener en stemme, der kender området og ved, hvordan tingene hænger sammen fra Næstved til Bruxelles og Washington.

Brug din stemme i dag. 🗳️

Stem konservativt – stem Barbara Engelstoft, Sjællands Storkreds (Faxe (Haslev), Greve, Guldborgsund (Nykøbing Falster), Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland (Maribo/Nakskov) ,Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde,, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns (Store Heddinge)

Photos from Barbara Engelstoft 's post 21/03/2026

eftermiddag med masser af energi
Hvor er det bare godt at være konservativ kandidat i Sjællands Storkreds!

Vi var mange kandidater samlet på Roskilde historiske Stændertorv i dag med vores formand Mona Juul– begavet, engageret og erfaren, og det mærkede man.

Stemningen var fantastisk, og der kom mange glade mennesker forbi med rigtig gode spørgsmål om det, der betyder noget: boligøkonomien, folkeskolen og forsvaret og om hvornår Mona er klar til statsministerposten 💪.
Præcis de samtaler jeg er i politik for.

Og så var der én vigtig ting jeg havde lovet at klare – den lille ligger syg derhjemme, men autografen fra Mona er hermed i hus. Familien betyder alt.

God lørdag til alle!

20/03/2026

Flere plejeboliger – på din måde!

Gennem hele dit liv har du truffet valg. Hvor du ville bo. Hvilket kvarter. Hvilken udsigt. Om du ville have haven eller altanen, naboerne med haverne eller lejligheden tæt på byliv. Du har valgt det, der passede til dig – fordi du er et individuelt menneske med helt særegne præferencer, værdier og behov.

Hvorfor skulle det stoppe, når du flytter i plejebolig?

Når man når den alder, hvor man har brug for en plejebolig, er helbred og energi sjældent til et hav af muligheder. Men der er måske én ting – netop din ting – som giver markant livskvalitet i de sidste år. Katten, der må være med. En månedlig tur i svømmehallen. Friske blomster på bordet hver dag. Eller bare lidt ekstra rengøring, så der er orden i det, der altid har betydet noget for dig.

Den ene ting skal du have lov til at holde fast i.

Det er præcis derfor jeg kæmper for flere friplejehjem. Et friplejehjem er et privat alternativ til det kommunale plejehjem – godkendt og finansieret på samme måde, så du betaler det samme og er dækket af de samme rettigheder. Forskellen er, at et friplejehjem drives af en privat organisation, som selv bestemmer profilen. Det kan være et hjem med særligt fokus på naturen, på et aktivt liv, på en bestemt madkultur – eller blot et sted med en anden stemning og et andet fællesskab. Du vælger selv, om det er det rigtige for dig.

En plejebolig er ikke bare en bolig – det er det sidste hjem i et langt liv. Og her i Næstved-området er chancen for at få det hjem, du og din familie ønsker, desværre ikke særlig stor. Der er alt for få valgmuligheder.

Det synes jeg ikke vi kan være bekendt.

Derfor vil jeg og De Konservative arbejde for:

🔵 Et mål om at hver fjerde plejebolig i Danmark skal være privat 🔵 Oprette en Friplejefond, der sætter skub i byggeriet
🔵Nå 5.000 private plejeboliger i Danmark i 2035

Du og din familie fortjener noget at vælge imellem – også i de sene seniorår.

20/03/2026

På Orange Scene i Roskilde i går eftermiddags

Den var rent faktisk orange – men indendørs miniversion. Temaet var til gengæld ikke noget at spøge med- om forsvar og sikkerhedspolitik, og både unge som ældre havde seriøse spørgsmål.

Jeg deler bekymringen. Verden er farligere end for ti år siden. Men jeg deler ikke pessimismen.

Jeg kan huske verden før Murens fald. Det giver et andet udgangspunkt. De seneste 35 år har budt på en fredelig tysk genforening, en demokratisk revolution i Østeuropa og et EU, der er vokset til at omfatte lande, som tidligere levede under diktatur. Det er ikke småting.

Om atomparaplyen: Jeg foretrækker en britisk frem for en fransk. Ikke fordi Frankrig ikke er en vigtig allieret — det er de — men fordi Frankrig også plejer egne interesser, som på sigt ikke er sammenfaldende med danske interesser. Og de næste mange år er NATO-rammen og den transatlantiske forankring fortsat er det mest troværdige fundament for europæisk sikkerhed.

Om oprustningen: Vi skal bruge den klogt. Danske og europæiske investeringer i forsvar er ikke bare udgifter — de er potentielle drivkræfter for teknologiudvikling, industri og arbejdspladser. Europa har gjort det før. Vi kan gøre det igen – dennegang i samlet flok.

Om EU's udvidelse: Jeg er ikke bange for at sige ja til Ukraine og andre kandidatlande — på sigt. Men ja skal betyde ja til retsstatsprincipper, menneskerettigheder og reel implementering. Udvidelsen i 2004 gik langt bedre end mange frygtede. Det skyldes netop, at EU som instrument til fred og stabilitet fungerer — når vi fastholder kravene.

EU er ikke et mål i sig selv. Det er et redskab. Og det er os, der bestemmer, om vi bruger det godt.

Det er det, jeg går til valg på.

Barbara Engelstoft, De Konservative — Sjællands Storkreds

Stor tak til Danmark i Europa (DEO) for at organisere

17/03/2026

🔺 Hundeloven er et retssikkerhedsproblem 🔺!

- Og det er på tide at sige det højt.

Retssikkerhed er meget vigtigt for mig. Det er ikke et abstrakt juridisk begreb — det handler om, at ingen borger skal kunne miste noget værdifuldt uden en fair proces, klare regler og mulighed for at forsvare sig.

Hundeloven lever ikke op til det.🙁

Siden raceforbuddet trådte i kraft i 2010, har politiet haft bemyndigelse til at vurdere, om en hund ligner en forbudt race — og på det grundlag kræve den aflivet. Ikke en domstol. Ikke en uafhængig faglig vurdering. Politiet.

Det er et problem af flere grunde:

✅ Der er ingen objektive kriterier.
Racevurderingen bygger på et skøn — et visuelt indtryk — ikke på DNA eller dokumenteret adfærd. To betjente kan vurdere den samme hund forskelligt. Det er ikke et retsgrundlag. Det er tilfældighed.

✅ Bevisbyrden er vendt om.
I Danmark er man som udgangspunkt uskyldig, indtil det modsatte er bevist. For hundeejeren er det omvendt: Din hund mistænkes for at ligne noget forbudt, og du skal bevise, at den ikke er det. Det strider mod grundlæggende retsprincipper.

✅ Konsekvensen er uoprettelig.
En aflivet hund kan ikke gives tilbage. Hvis vurderingen viser sig at være forkert — og det sker — er skaden sket. Der er ingen reel erstatning for det.

✅ Klagemulighederne er utilstrækkelige.
Processen fra politiets påbud til aflivning kan gå meget hurtigt, og mulighederne for at få en uafhængig second opinion er i praksis begrænsede.

Jeg mener ikke, vi skal afskaffe regler for hunde. Selvfølgelig skal der være konsekvenser for hundes adfærd, hvis det er helt skævt. Men reglerne skal ramme adfærd — ikke udseende.

Det er uacceptabelt, at vi i dagens Danmark har lovgivning, der ikke lever op til grundlæggende retssikkerhed.

Hundeloven bør revideres NU.
Jeg håber at alle partier vil bidrage til at denne proces snarest sættes i gang efter valget🫶!

Tak til dyrlæge Lise Rovsing for at sætte fokus på problemerne og hendes imponerende kamp for at få lavet loven om❣️!

Tak til Professer Frederik Waage for udførtligt at forklare de juridiske aspekter, der udstiller loven som værende et kæmpe retssikkerheds svigt!

16/03/2026

Vi tror på et Danmark, der kan forsvare sig selv 🇩🇰

Der er siden Ruslands invasion af Ukraine investeret mange milliarder i fregatter, kampfly og missiler. Det er nødvendigt. Men hjørnestenen i ethvert forsvar er de mennesker, der trækker i trøjen — vel vidende, at de kan betale den allerhøjeste pris.

Jeg har finske venner, der i årtier har fortalt om deres bedsteforældre, der kæmpede i Vinterkrigen — og trods alt bevarede Finlands selvstændighed mod en voldsomt overlegen fjende. Det sidder i dem på en anden måde end hos os.

Finland har flere fastansatte soldater end Danmark — men den afgørende forskel er reserven. Finland kan mobilisere op til 280.000. Danmark kan stille med 3.000.

Det er ikke tilfældigt. Det er et bevidst valg, truffet af et folk, der ved, hvad det vil sige at have en farlig nabo.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede for et år siden, at Rusland inden for fem år kan være klar til storskalakrig i Europa.

Det er vores tidsramme — og den er kort.

Derfor foreslår jeg sammen med Det Konservative Folkeparti:
👉 At personer, der har forladt Forsvaret siden 2015, kontaktes og tilbydes en reservistrolle — målet er 50.000 reservister inden for fem år.
👉 At alle, der forlader Forsvaret fremover, automatisk tilbydes en plads i reserven.
👉 At værnepligtige indskrives i Totalforsvarsstyrken i ti år i stedet for fem.

Danmark skal kunne forsvare sig selv. Det Konservative Folkeparti har altid insisteret på et stærkt forsvar. Og det gør vi stadig. 🇩🇰

12/03/2026

📬 Du kan brevstemme frem til fredag den 20. marts

Du kan brevstemme i enhver kommune i Danmark — ikke kun der, hvor du bor.

🪪 Husk gyldig legitimation — fx: pas, kørekort, sundhedskort (plastik) eller sundhedskort-appen

🗺️ Sådan brevstemmer du i Næstved:

📍 Næstved Bibliotek, Kvægtorvet 4-6
Man-fre: 10-17 | Lør 14. marts: 11-14
⚠️ Fredag 20. marts (sidste dag): 9-17

📍 Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde biblioteker
Man, ons og tors: 10-17 | Lør 14. marts: 11-14

Andre kommuner — find dit brevstemmested på linket i kommentarfeltet herunder.

Din stemme tæller. Brug den.

06/03/2026

Det handler om dig!

Jeg stiller op til Folketinget, men det handler faktisk ikke om mig. Det handler om dig — uanset om du stemmer på mig, på et andet parti, eller slet ikke stemmer på mig overhovedet.

Mit mål er at arbejde for dine interesser. For dit hverdagsliv. For det samfund, vi alle bor i sammen.

Og i dag? I dag er min streamer kommet på bilen, solen skinner, og så er det bare ud og hænge valgplakater op i det dejlige forårsvejr 🌸

Kandidaturet er midlet. Du er målet. 🙏

03/03/2026

Demokrati begynder med en samtale!

I dag landede mine pjecer. Og jeg glæder mig.

Der ligger mange timers arbejde bag – samtaler, analyser, personlige historier og et stærkt kampagnehold, der har hjulpet med alt fra billeder til skarpe formuleringer og som deler ønsket om et stærkere, friere og mere ansvarligt Danmark.
Samtidig har andre været ude i regn og rusk for at sætte plakater op og gøre opmærksom på folketingsvalget og mit kandidatur i Næstvedkredsen.

For politik er en holdsport – og demokratiet lever kun, hvis vi deltager.

Demokrati handler ikke kun om stemmesedler og valgdag. Det handler om kommunikation. Om at forklare, lytte, blive klogere – og turde stå ved sine værdier.

En pjece er i virkeligheden bare papir. Men den er også en invitation til samtale.

Hvis du ikke lige møder mig foran dit supermarked, kan du finde den allerede nu (se links i kommentarfeltet) på min hjemmeside.

Jeg håber, du vil læse den – og tage samtalen med mig.

Vi ses derude.

Vil du plassere din offentlig person på toppen av Offentlig Person-listen i Gentofte?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Adresse


Hulkærvej 8
Gentofte
2870