Transparency International Danmark
20/11/2024
Har du erfaring inden for korruption, eller vil du bare gerne vide mere om det? Book os til et foredrag!
Der er stor efterspørgsel på viden om korruption og forebyggelse. Den vil vi i Transparency International Danmark gerne imødekomme med vores data og konkrete eksempler. For hvad betyder korruption egentlig for politik og den måde, virksomheder kan arbejde på i et dansk og internationalt perspektiv?
Vi udbyder derfor to forskellige foredrag:
- Hvad er den seneste viden om udfordringerne med korruption i verden set fra et dansk perspektiv?
- Hvad er udfordringerne med korruption, hvis man gerne vil drive en sund forretning ude i verden?
Derudover kan der aftales konkrete emner.
Prisen på et foredrag er:
- 10.000 kroner for virksomheder/organisationer
- 2.000 kroner for private netværksarrangementer
- En mindre donation for frivillige foreninger, ældreklubber med videre
Send en mail til [email protected], så finder vi en form, der passer til lige netop jeres organisation.
19/09/2024
Når hypen har lagt sig – hvad lærte vi af “Den sorte svane”? 🔍
Tv-dokumentaren “Den sorte svane” udfordrede vores danske selvforståelse som et land uden korruption. Dokumentaren er ikke blot en afsløring af fejl i advokatbranchen, men en bredere advarsel om, at Danmark måske ikke er så rent, som vi gerne vil tro. Korruption og økonomisk kriminalitet eksisterer også i Danmark, og vi må ikke lade os blænde af vores høje placering på internationale ranglister.
Men hvad gør vi nu, hvor hypen har lagt sig? Hvordan kan vi bedst bekæmpe økonomisk kriminalitet i fremtiden? Skal vi indføre stærkere kontrolmekanismer, lave en “sort bog” over upålidelige samarbejdspartnere – eller finde helt nye løsninger?
Til årets Åbenhedspris sætter vi fokus på netop disse spørgsmål. I en spændende paneldebat med rigspolitichef Thorkild Fogde, formand for Folketingets retsudvalg Steffen Larsen (LA), Andrew Hjuler Crichton fra Advokatsamfundet og Jens Højgaard Christoffersen fra COWI, dykker vi ned i de udfordringer, som virksomheder og myndigheder står overfor, når de skal håndtere økonomisk kriminalitet og hvidvask.
Læs mere og tilmeld dig via link i bio! 🦢
Foto: Rigspolitiet, Liberal Alliance, Advokatsamfundet og COWI
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Internet side
Adresse
Dalgas Have 15
Frederiksberg
2000