Svanninge Bjerge

MAKABERT FORRÅD

Nogle dyr gemmer deres forråd i huller i jorden, andre i revner og sprækker i træer. Tornskaden derimod, har fundet en lidt mere makaber måde at gemme sit forråd på!

Du kan se Rødrygget tornskade (Lanius cullorio) i Svanninge Bjerge, når den sidder i toppen af et træ eller en busk, og spejder efter byttedyr. Det er oftest insekter den kigger efter, men den kan også finde på at jage andre små fugle, gnavere, firben og endda frøer. Når der er meget føde at finde, gemmer den sit bytte til dårlige tider, ved at spidde det på torne af slåen eller tjørn – og derfor har den altså fået navnet ”tornskade”. Første del af dens videnskabelige navn, Lanius, betyder da også ”slagter”.

Går du forbi slåen eller tjørn, så kig efter spiddede dyr - det er tegn på, at Rødrygget tornskade har været forbi.

Foto: Lærke Haffgaard

Foråret er her – og vi inviterer jer med på ture i Svanninge Bjerge 🌱

2500 arter risikerer at forsvinde fra naturen i Danmark. Det vil få store konsekvenser for vores økosystemer, og i Svanninge Bjerge arbejder vi hver dag for at skabe mere vild natur. Hvis vi skal passe bedre på biodiversiteten, kræver det også, at flere får mulighed for at opleve naturen tæt på og blive klogere på den.

Vi inviterer dig med på guidede ture og deler vores arbejde med naturgenopretning, biodiversitet og forskning i Svanninge Bjerge. Alle er velkomne.

🌿 2. april kl. 12.30-14.30: Forårstur
🍃 19. april kl. 12.30-14.30: Store græssere – vores store græssende køer og heste
🌿 10. maj kl. 9.00-11.00: Fugletur med Poul Bjerregaard
🍃 22. maj kl. 16.30-18.30: Hasselmus og forskning i Svanninge Bjerge med Thomas Bjørneboe

Turene er gratis, og du kan tilmelde dig hos Katrine Hulgard på [email protected].

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Svanninge Bjerge 🌳

Foto: Tobias Nicolai

I Svanninge Bjerge lever nordens papegøje: Grønspætten. En smuk, grøn fugl, med rød hue og hvide øjne. Hannerne har tilmed et rødt overskæg, der læner sig op ad typen ”chevron”. Grønspætten er en stor spætte, og dens vingefang kan være helt op til 51 cm. Den er svær at spotte oppe i træernes toppe, hvor den let falder i ét med de grønne blade, men dens lyd er umiskendelig; ”kly-kly-kly-kly” lyder det, når den letter. Nærmest som en havørn, der har fået noget galt i halsen.

Størstedelen af grønspættens næring består af myrer; helt specifikt, forskellige arter af gruppen Rød skovmyre. Den æder dem ved at hakke store huller i deres tue, og føre sin lange tunge ned i den. Grønspættens tunge er faktisk så lang (helt op til 10 cm!), at den er nødt til at sno den om kraniet, for at den kan være inde i spættens krop. Tungen er også klæbrig, og samler både voksne myrer, larver og pupper op, når den trækkes tilbage fra tuen.

Fotograf: Lærke Haffgaard