dalsbaek.dk
05/06/2020
Det har været lidt travlt, og derfor bliver det en lille bunke-status fra min butik: der har nemlig været arbejde bag skærmen, ved tastaturet og bag mikrofonen: online-interviews (er stadig glad for min bloggerlampe😂), overrækkelse af lederpris, kommunikationsopgaver, podcasts og tilrettelæggelse af konferencer, bl.a. i Bestyrelsesforeningen, hvor onlineformatet har fået godt fat. Men der har også været flere bestyrelsesmøder i mit yndlingsteater, hvor der takket være en stor indsats fra direktøren og andre i kulturlivet blev skabt forståelse på Christiansborg for, at kultur ikke kommer af sig selv og kulturen bliver heller ikke stående af sig selv i en samfundskrise, som den vi har gennemgået; hvor gerne vi end ville det. Jeg modtog tidligere på måneden med stolthed genvalget som næstformand i bestyrelsen for ungdommens nationalscene, Aveny-t. Glæder mig også til at udvide porteføljen med nogle nye, spændende poster i den kommende tid. Mere følger om dét, når valg m.v. er gennemført; som det bør være. Jeg skal også mere ud med mikrofonen i den kommende tid, på billedet er det skønne Henny på 95, som jeg havde fornøjelsen at interviewe sammen med Freia Mosberg Dam om dengang i 1947 da hun valgte at tage fra Esbjerg til København for ene kvinde at studere regnskabsvæsen. Om lidt starter en ny større podcast-opgave, hvor kilderne alle er omkring 75 år yngre og det bliver også sjovt. Gode historier har nemlig ingen alder. Jeg takker mine skønne kunder og bestyrelseskolleger for tilliden.
01/11/2019
Børneombuddet (Børns Vilkår, Børnerådet og Ombudmandens Børnekontor) og en lang række organisationer på børne- og ungeområdet samledes igår til det årlige temamøde, denne gang om børn og unges trivsel i skolen, i fritidslivet eller når de kommer i kontakt med psykiatriske system. Det er så vigtigt, at der bliver løftet i flok på dette område, og det var der gudskelov en stor vilje til i lokalet, hvor jeg som altid blev imponeret over fagligheden og omsorgen for vores børn og unge. Det var tredje år, at jeg fik lov til at moderere, og jeg bliver klogere hver eneste gang på både udfordringerne og løsningerne. Så mange tak til Børns Vilkår, Børnerådet og Folketingets Ombudsmand.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Internet side
Adresse
Copenhagen