Franciska Rosenkilde

Der er grisekrisemøde i dag. Jeg har et punkt til dagsordenen.

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch, har inviteret sine medlemmer til krisemøde. I morges sagde han til DR, at det nu er politikerne, der skal bevise, at svineproducenterne kan have tillid til os.

Men tillid går begge veje.

Dansk landbrug har i årtier ikke leveret på de frivillige aftaler, som skiftende regeringer har indgået. Samtidig har de systematisk ignoreret dyrevelfærdsloven.

I årtier har dansk landbrug haft et ensidigt fokus på, at større produktion automatisk er lig med større succes. Samtidig har vi fået mere forurening af vores vandmiljø, større pres på naturen, stigende problemer med drikkevandet og lokalsamfund, der må leve med konsekvenserne af en stadig mere intensiv produktion tæt på deres hjem.

Det er ikke politikerne, der har skabt denne virkelighed alene. Landbrugets egne organisationer har også et ansvar for den katastrofale kurs, vi nu skal rette op på.

Jeg mener, at det punkt, der burde stå øverst på dagsordenen i Horsens i dag, er:
Hvordan skaber vi et landbrug, der er i balance med dyrevelfærd, natur, drikkevand, havmiljø og menneskers sundhed?

Vi er lidt over seks millioner indbyggere. Vi er et lille land. Vi har begrænset plads, begrænset natur og begrænsede vandressourcer. Hvorfor skal vores jord, natur og drikkevand – og i sidste ende borgerne – betale prisen for, at vi producerer billigt svinekød til hele verden?

For nogle virker det måske helt umuligt at reducere svineproduktionen, så den igen kommer i balance. Men her vil jeg minde om, at vi i 2007 havde 14 millioner svin. I dag har vi 40 millioner.

Regeringsgrundlaget sætter en klar og tydelig retning: Vi skal omstille dansk landbrug, fordi vores natur, drikkevand og dyrevelfærd ikke kan holde til, at udviklingen fortsætter. Dyrevelfærdsloven skal overholdes, vi skal bruge mindre gift, og vi skal producere mere mad til mennesker i stedet for at bruge 60 procent af vores areal på et landbrug, der dyrker f***r og svin til andre.

Det er fremtiden. Det kommer til at ske.

Spørgsmålet er så, om dansk landbrugs brancheforeninger vil gå konstruktivt ind i den omstilling, der kommer – eller om de vil stille sig selv ud på sidelinjen og overlade hele implementeringen til os på Christiansborg?