Jordemoderforeningen
07/07/2026
👉 Over hver tredje nyuddannede jordemoder har forladt fødegangen allerede 5-6 år efter endt uddannelse.
Det viser Jordemoderforeningens nye frafaldsundersøgelse blandt jordemødre, der dimitterede i 2019 og 2020. Undersøgelsen er udarbejdet af jordemoder og cand.scient.san. Tine Elbek Bregninge.
Det er ikke lysten til faget, der mangler. Det er arbejdsvilkår, som alt for mange ikke kan se sig selv i over tid.
Når så mange forlader fødegangen tidligt i deres karriere, mister vi ikke kun bemandingen, men muligheden for at opbygge erfaring. Det er en svær situation for den enkelte jordemoder, men også et tab for de fødende, for arbejdspladserne og for hele sundhedsvæsenet.
Politiken bringer i dag historien om undersøgelsens resultater. Den rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan skaber vi et bæredygtigt arbejdsliv, der gør det muligt for flere jordemødre at blive på fødegangen?
💬 Hvad mener du er det vigtigste, hvis flere jordemødre skal blive i faget?
📄 Læs hele frafaldsundersøgelsen og Politikens artikel via link i kommentarsporet.
02/07/2026
Michella Meier-Morsi sætter igen fokus på et område, der alt for længe har været overset.
I et debatindlæg i Politiken argumenterer hun for landsdækkende efterfødselsklinikker og beskriver den virkelighed, som alt for mange kvinder oplever, når de står alene med følgerne af graviditet og fødsel.
Tak til Michella for at holde fokus på kvinders sundhed efter fødslen og for at skabe opmærksomhed om behovet for en stærkere efterfødselsindsats 💚
I Jordemoderforeningen deler vi ambitionen om, at alle kvinder – uanset hvor de bor – skal have adgang til specialiseret hjælp efter graviditet og fødsel.
Derfor arbejder vi for landsdækkende efterfødselsklinikker med jordemødre i en central og visiterende rolle. Her kan kvinder blive undersøgt, lyttet til og hurtigt få den rette behandling eller henvisning, når der er behov.
Ingen kvinder skal stå alene med smerter, inkontinens, prolaps eller andre følger efter graviditet og fødsel. Efterfødsel er også sundhed ✨🙌
📰Har du læst Michella Meier-Moris debatindlæg i Politiken?
17/06/2026
Hvordan ser jordemoderfaget ud i 2030?🔮
Sundhedsvæsenet er i bevægelse. Nye teknologier, reformer og ændrede rammer påvirker vores hverdag, men hvad betyder det for jordemoderfagligheden? Og hvordan sikrer vi, at udviklingen sker med afsæt i vores faglige værdier?
Det er nogle af de spørgsmål, vi samles om på Medlemsmøde 2026: Jordemoderen anno 2030 – faglighed i bevægelse.
Sammen skal vi undersøge, hvordan vi bevarer kernen i jordemoderfaget i et sundhedsvæsen under forandring, og hvordan vi bruger nye muligheder som redskaber til at styrke faglighed.
🗣💬 Du kan se frem til oplæg, refleksioner, debat og faglige samtaler på tværs af arbejdsområder, erfaringer og generationer. Vi får blandt andet besøg af Louise Fredbo-Nielsen om fremtidens arbejdsliv, AI og det menneskelige møde, Sara Naseri om Women's Health og det usynlige health gap og mange andre inspirerende indslag.
📍 17. november 2026
⏰ 9:00-17:00
📅 Aarhus
Vi håber, du vil være med til at sætte retning for jordemoderfaget anno 2030 💚
OBS: Husk allerede at bede om fri nu.
Læs mere og tilmeld dig via linket i kommentarfeltet.
16/06/2026
✋ Har du været deltidsansat som jordemoder og haft merarbejde inden for de seneste 10 år, er 25. juni absolut sidste frist for at registrere dig, så du kan få udbetalt et eventuelt efterbetalingskrav.
✨ OBS: DU SKAL VÆRE MEDLEM AF JORDEMODERFORENINGEN FOR AT KUNNE REGISTRERE DIT KRAV ✨
Hvis du ikke er medlem, kan du melde dig ind i dag og registrere dine krav i morgen. Flere hundrede jordemødre har allerede registret deres krav.
Jordemoderforeningen ønsker ikke at stille hverken nuværende eller kommende medlemmer konkrete beløb i udsigt. Men det faktum, at mange jordemødre har arbejdet deltid i den pågældende periode, gør, at man kan forvente, at mange vil have et efterbetalingskrav.
💬 ”Der er så mange variabler, at det er ekstremt svært at give et skøn på, hvor mange penge det enkelte medlem vil have til gode,” forklarer forhandlingschef i Jordemoderforeningen Klaus Groth-Andersen.*
Han har dog prøvet at regne på et eksempel:
Anne har arbejdet som jordemoder i 10 år. Hun har i hele perioden været ansat på 30 timer om ugen.
I perioden fra 2020 til 2025 havde hun hvert år 20 timers merarbejde, der blev honoreret som merarbejde. Vi skønner, at hun har et efterbetalingskrav i størrelsesorden 7.500-8.000 kr.
👉 MELD DIG IND I JORDEMODERFORENINGEN HER: https://medlem.jordemoderforeningen.dk/bliv-medlem/
*Forbehold
Som nævnt er den enkeltes efterbetalingskrav afhængig af mange variable. Hvor mange timers merarbejde den enkelte havde, den enkeltes faktiske timeløn, tidspunktet hvor merarbejdet fandt sted, hvad pensionsprocenten var på det tidspunkt, og hvordan arbejdet konkret blev honoreret. Arbejdsgiver har anerkendt kravet 5 år tilbage, men vi og de andre arbejdstagerorganisationer har rejst krav om, at man skal se 10 år tilbage.
Klaus Groth-Andersen understreger desuden, at man kun har et efterbetalingskrav, hvis man har fået merarbejdet honoreret som merarbejde. Hvis man har fået det honoreret som overarbejde, har man ikke et efterbetalingskrav.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt organisationen
Telefon
Internet side
Adresse
Svend Aukens Plads 11
Copenhagen
2300