Emily Spiro
12/02/2025
Lysere tider er på vej, og mit fotografhjerte jubler! ☀️📸
Man kan sagtens lave fede billeder om vinteren, men altså – nogle dage føles det, som om lyset også er gået i vinterhi 🌛🫠
Hvis vejret eller lyset ikke spiller, er det helt okay at flytte dit shoot – også med kort varsel. Faktisk anbefaler jeg det ofte selv. Jeg vil jo helst, at dine billeder matcher dit brand og den stil, vi har aftalt, i stedet for at vi skal kæmpe med ikke-eksisterende lys og ende med billeder, du bare har det lidt ‘meh’ med.
Så ingen stress over at rykke en dato. Jeg lover, jeg bliver ikke fornærmet – tværtimod! Jeg vil meget hellere, at du får billeder, du elsker, end at vi bare får “det overstået”🤗
16/01/2025
2025 – What to do, Instagram? 🤔
Så startede 2025, og jeg har lige haft brug for en lille tænkepause ift. min Instagram. 💭
Måden, vi bruger appen på, har ændret sig meget de seneste år – også for mig – men det betyder også, at man hele tiden skal justere sin måde at lave content på.
For nogle år siden var det nok at dele billeder fra photoshoots. Men i dag, hvor vi konstant bliver bombarderet med visuelle indtryk, er det vigtigt også at have noget på hjerte. Og det har jeg! Jeg skal bare finde den rigtige måde at kommunikere det på, så det stadig forbliver interessant for dig, der følger med hos mig.
Derfor har jeg startet året med at booke et forløb hos mega dygtige for at få friske øjne på min virksomhed og alle de idéer, jeg går rundt med.
Jeg tror på, at det er vigtigt at række ud og få den hjælp, der nogle gange skal til, for at trives i sin virksomhed. Jeg vil gerne gøre det sjovt igen at poste her på Instagram – ikke en sur pligt.
Husker du også at investere i din virksomhed engang imellem?
Hvis du føler dig fastlåst i den visuelle del – måske er din hjemmeside ikke så professionel, som du ønsker, eller dit brand er vokset ud af sit look, eller måske trænger dine billeder til en opdatering – så må du endelig tage fat i mig, hvis vi skal nuppe en uforpligtende snak om dine muligheder for en visuel opgradering af din virksomhed. 🤗
21/08/2024
Fra socialfobi til egen mobilfoto workshop 🌟
Havde du spurgt mig for få år siden, om jeg ville holde min egen workshop, havde jeg nok grinet nervøst og sagt et rungende nej – simpelthen fordi jeg ikke turde 🙈
Tanken om at stå foran andre og dele min viden var totalt skræmmende 😬
Men her er vi, og jeg er så utroligt glad for, at jeg tog springet og holdt den workshop, som jeg virkelig har følt, der var et kæmpe behov for, for alle jer, der knokler med at skabe jeres eget daglige content til sociale medier 🤳🏻
Og et kæmpe tak til jer, der deltog i min intro-workshop! Jeres engagement bidrog til en summende og hyggelig stemning 🙏🏻🤩
Hvis du kunne tænke dig at være med på den næste workshop, så smid mig en besked, så sørger jeg for, at du får datoen, så snart den er fastlagt 🤗
Og hey – jeg kommer også meget gerne ud til virksomheder! Så hvis du arbejder et sted, hvor I er flere, der kunne få glæde af en mobilfoto workshop, så skriv endelig 😄
Du kan også stadig læse mere om workshoppen på min hjemmeside.
12/08/2024
Nød lærer nøgen kvinde at spinde 🧵
Denne vinter og dette forår har jeg været en del ramt på mit helbred med både de kroniske lidelser, jeg har, samt al den sygdom, der har floreret. Heldigvis fejler jeg ikke noget alvorligt (hvilket jeg er dybt taknemmelig for), men det har alligevel lagt mig ned i lange perioder, og derfor har jeg ikke kunnet rykke, som jeg plejer. Og som selvstændig slår det jo ret hårdt...
Det resulterede i et 2024, der startede ud med meget lidt arbejde i kalenderen... 🙃
Og jo – jeg var ved at gå en smule i panik, men jeg fik efter bedste evne skiftet mit fokus fra de manglende opgaver til at bruge den stille tid produktivt.
Det har resulteret i:
🌟 Jeg har fået opdateret mine egne materialer og hjemmeside.
🌟 Jeg har endelig rykket på den mobilfoto workshop til selvstændige og SoMe-managers, som jeg har villet afholde i 3 år.
🌟 Jeg har fået øvet mig mere på video.
🌟 Jeg har fået andre nye færdigheder.
Det er virkelig ofte i de svære perioder i ens virksomhed, at man udvikler sig mest – desværre – men det er realiteten 😅
Når hverdagen bare ruller derudad med opgaver for andre, er det svært at finde og prioritere tiden til sit eget, men de første måneder af 2024 har virkelig givet mig rig mulighed for at fokusere på netop det.
Hjulene ruller endelig lidt mere igen, og det er jeg meget lettet og taknemmelig over!
Jeg er klar til at bruge mine nye færdigheder i den resterende del af 2024 og ser frem til de opgaver, der venter 🙌🏻📸👩🏼💻🎨 Glæder mig til at hjælpe jer med at se lækre ud i jeres virksomheder 😎
Foto:
Redigering: Mig
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Internet side
Adresse
Copenhagen