Artsolo
28/05/2026
Hos i Hellerup er der både kunst på tallerkenen og på væggene. Sammen med chefkok Jonathan Berntsens satte ArtSolo i går fokus på netop dét, da vi inviterede udvalgte gæster til en aften med talk om investering i kunst og efterfølgende smagning af den nye sommermenu (wow!).
Fra det øjeblik man træder ind i den smukke gamle apoteker-villa fra 1891, er det tydeligt, at her spiller kunsten en aktiv rolle - ikke kun som dekoration, men som en del af hele fortællingen om restauranten. Og netop dér opstår noget interessant: Kunsten får værdi langt ud over det økonomiske.
I vores talk dykkede vi ned i, hvordan prisen på kunst bliver til, og hvordan kunst både kan styrke din økonomi, din følelse af identitet og din måde at brande og adskille både dig selv og din virksomhed.
The Samuels luksuriøse og underspillede rammer - med fokus på dansk design - er et fremragende eksempel på, hvordan kunsten får rum til at træde frem, både på væggene og på tallerkenen. Og derved blive lige præcis dét som den, i vores mening, er skabt til nemlig at starte samtaler.
Her er kunsten ikke bare noget, man ser. Det er noget, man mærker. Noget der sætter sig. Og ja - desserten gjorde nok det samme. Men den var i den grad samtlige kalorier og mere end én stjerne værd!
Tak for et godt samarbejde og en skøn aften✨
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Internet side
Adresse
Charlottenlund