Becker Zoneterapi

Becker Zoneterapi

Del

Betrayal traume – Beckerzoneterapi.dk 06/05/2026

BETRAYAL TRAUME (Tillidsbrud)
Et betrayal traume opstår, når en person, du stoler på (fx partner, forælder, tæt relation), svigter dig gennem løgne, fortielser, manipulation eller utroskab. Det skaber en dyb psykologisk skade, fordi den person, der skulle give tryghed, bliver kilden til smerte og intet føles mere destabiliserende end at indse, at det sted, hvor du følte dig tryg, slet ikke var trygt alligevel.

Traumet kan føles som at blive “skubbet ud i frit fald” uden advarsel. Bliver du efterfølgende mødt med manipulerende og undvigende reaktionsmønstre uden omsorg, ansvar og ærlighed, kan du føle dig yderligere isoleret og forvirret.

Hvad sker der i kroppen?
Dit nervesystem går i konstant alarmberedskab. Du kan opleve:
• Uro og utryghed, selv i trygge rammer
• Mistillid til andre
• Tankemylder og følelsesmæssige udsving
• Søvnproblemer og kropsspændinger
• Din alarmcentral i hjernen (amygdala) går i gang og sender vedvarende signaler, at ’noget er galt’, og du scanner konstant efter tegn på svigt og trussel og vedvarende fare.
• Dit filing system i hjernen (hippocampus) har dit liv spredt ud i en stor rodet bunke og du aner ikke, hvordan du finder system i noget af det. Hvad var ægte og hvad var falsk.

Du kan samtidig føle en indre konflikt: “Jeg har brug for dig” vs. “Du gør mig ondt”. Din hjerne vil per automatik forsøge at genskabe den tryghed, du kendte og forbandt med din person. Men problemet er, at den samme person er både ’fare” og “tryghed’. Du forsøger ihærdigt at få denne kabale til at gå op, men dette er en umulig opgave. Du finder ikke hverken forklaring eller healing fra den person, der forrådte dig.

Kan det ændres?
Ja. Der er stigende interesse for sammenhængen mellem krop og psyke, især inden for fx neurovidenskab, traumeforskning og en stigende fokus på somatisk healing. Hjælp kan være:
• Terapi (fx traumeterapi eller EMDR)
• Kropslige metoder (fx vejrtrækning, tapping, yoga, kropsterapi)
• Struktur, søvn og bevægelse

Ubalancerede følelser kan være sygdomsårsager
Langvarige og intense følelser kan være sygdomsfremkaldende ifølge TCM. Det er følelser som vrede, bekymring, frygt, glæde, sorg, chok, pinsel. Det er naturligt og godt at mærke sine følelser, men når de tager overhånd og bliver vedvarende kan det være skadeligt. Følelser siges at forstyrre bevægelsen af vores Qi, som kan påvirke vores organers energi direkte - lever (vrede), lunger (sorg) svækket milt (bekymring), nyre (frygt), hjerte (chok/PTSD)

I tilfælde af tillidssvigt kan du have fået et stort chok og dette kan resultere i at din hjerte qi (energi) spredes/splintres ned igennem kroppen. Den kan få svært ved at samles igen og når dette sker frigives en portion af vores medfødte energibeholding (Jing) som kompensation- og vores primære energi batteri tappes. I vestlig medicin kendes denne reaktion som PTSD.

Kort sagt
Et tillidsbrud kan skabe dyb utryghed og ubalance i din krop – men det er en naturlig reaktion på en svær oplevelse, ikke et tegn på svaghed.

Vigtigt
Samtale alene er ikke altid nok. Traumer lagres i kroppen, så healing kræver både forståelse og regulering af nervesystemet. Og den healing skal komme fra dig selv – ikke fra den, der svigtede dig.

Hvorfor zoneterapi og akupunktur kan hjælpe dig
Når din krop er i konstant alarmberedskab, har du brug for ro og stilhed i kroppen og du har behov for at føle dig tryg. Der findes ikke et kvikfix eller en magisk pille til livskriser, men kropslig terapi som zoneterapi og akupunktur, der kan aktivere dit parasympatiske nervesystem, omend blot for en kort stund, kan føles som et kærligt skub og kram igennem en yderst turbulent tid.

Kropsterapi som zoneterapi og akupunktur kan berolige nervesystemet ved at aktivere kroppens “ro-tilstand” (det parasympatiske nervesystem). Det kan mindske stress, og sænke spændinger i kroppen. Oplevelser lagres i kroppen og derfor kan disse behandlinger hjælpe med at løsne kroppens reaktioner – ikke kun tankerne.

Hvis du står midt i eftervirkningerne af et tillidsbrud, så husk: Dit nervesystem er ikke ødelagt. Det reagerer, som det er designet til på et uforudsigeligt svigt. Og med den rette støtte kan det også lære at finde ro igen.

Skulle du kende en, der har brug for at læse dette, del opslaget med dem. Eller læs mere her:

Betrayal traume – Beckerzoneterapi.dk Hvad betyder det? Det betyder et traume, som lagres i kroppen, forårsaget af tillidssvigt af en nær relation (ægtefælle, forælder, tæt relation, som du stoler på). Det omhandler løgne, fortielser, at blive ført bag lyset. Betrayal traume er en specifik psykologisk skade, som opstår, når d...

29/04/2026

Guasha behandlinger tilbydes.

Gua Sha er en ældgammel behandlingsform fra Østasien, især kendt fra Kina, hvor den har været brugt i måske tusinder af år som en del af traditionel kinesisk medicin.

Hvad er Gua Sha?
Navnet betyder nogenlunde “at skrabe sygdom væk.” Behandlingen går ud på, at man bruger et glat redskab (ofte af jade, horn eller metal) til at skrabe hen over huden i gentagne strøg. Det udføres typisk på ryg, nakke, arme, skuldre eller ansigt.

Hvordan virker det
I traditionel forståelse handler Gua Sha om at sætte gang i kroppens energi (qi), øge blodcirkulationen. frigive spændinger og stagnation i kroppen.

Fra et moderne perspektiv mener man, at behandlingen stimulerer blodgennemstrømning, reducerer muskelspændinger, dæmper inflammation, strækker fascia, løsner bindevæv mm.

Efter en behandling får huden ofte røde eller lilla mærker. Det er ikke blå mærker i klassisk forstand, men små blodudtrækninger under huden (kaldet “sha”). De forsvinder normalt efter nogle dage.

Kan også anvendes til lindring af bivirkninger fra kemoterapi.

https://beckerzoneterapi.dk/

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Sundhed Og Skønhed Virksomhed-listen i Bredballe?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Adresse


Bredballe