Dankort
17/02/2026
På P4 København var temaet i morges, om deres lyttere foretrak fysiske eller digitale kort 💳📱
Begrundelserne fra lytterne til både at foretrække det ene og det andet bevidnede, at der fortsat er mange tvivlsspørgsmål, når det kommer til digitale betalinger. Nogle af de spørgsmål vil vi derfor forsøge at svare på her💡
➡️Kan jeg betale med Dankort på mobilen?
Ja, det kan du, hvis du har en iPhone og lægger dit Visa/Dankort eller Mastercard Dankort ind på den. Du kan betale med Dankort, hvis du kan se Dankort logoet på kortet i din wallet.
➡️Er det dyrere for forretningerne, hvis jeg betaler med mobilen fremfor mit fysiske kort?
Det koster det samme for forretningerne, om du betaler med dit fysiske Visa/Dankort eller dit Visa/Dankort på mobilen. Det der er vigtigt er, at du sikrer, at du har Dankort delen af dit Visa/Dankort i din wallet, da det oftest er billigere for butikkerne, når du betaler med Dankort fremfor andre kort. Kan du ikke se Dankort logoet på kortet på din mobil, skal du opdatere kortet, så Dankort delen kommer med.
➡️Kan jeg betale med Dankort i Google Pay?
Nej, ikke endnu. Men et stort fremskridt er, at Google nu tilbyder understøttelse af co-badgede kort (som Visa/Dankort) i Europa. Der er dog stadig en række opgaver, der skal løses før Dankort er med, men vi er tættere på en løsning, end vi har været før.
➡️Kan jeg lægge mit rene Dankort i Apple Pay?
Nej, du kan kun lægge dit Visa/Dankort og Mastercard Dankort i Apple Pay. Hvis du har et rent Dankort, skal du fortsat betale med dit fysiske kort.
Spørg endelig, hvis der er noget, du er i tvivl om, som vi ikke har fået svaret på 😊
Vores kaffe-events har indtil nu ført os rundt i København, til Roskilde, Odense og senest Nakskov.
Vi møder den samme reaktion igen og igen, nemlig en overraskelse over, at co-brandede Dankort ikke automatisk ligger som et Dankort i Apple Pay. På det fysiske kort står der Dankort, men i den digitale pung er det ofte et andet betalingsmiddel, der træder ind. Den forskel mærker man ikke som forbruger, men de lokale butikker gør.
I morgen fortsætter vi vores Tour de Danmark. Vi kommer til Lille Torv i Aarhus fra kl. 13-17. Og på torsdag glæder vi os til at dele kaffe ud foran Horsens Banegård fra kl. 7-11 og på Nørre Torv i Vejle fra kl. 13-17.
Kig forbi og få en kop kaffe. Så hjælper vi dig med at sikre, at dit Dankort også ligger som et Dankort i Apple Pay. Det tager kun et øjeblik - og styrker de butikker, der hver dag får bylivet til at hænge sammen.
31/10/2025
I de her uger, kan vi ikke sige ”valg”, uden tankerne bliver henledt til kommunalvalget. Men vi vil gerne tale om de små valg, som vi tager hver dag, helt uden at vi skænker dem en tanke.
De små valg som når du står med mobilen i hånden og betaler for din kaffe. For mange er det bare et hurtigt swipe. For andre er det forskellen på, om din lokale café stadig er der i morgen.
Når du vælger dit Dankort – også i Apple Pay – vælger du nemlig en løsning, der lader flere af dine penge blive hos de butikker, du handler hos.
Kom forbi Sankt Hans Torv på Nørrebro i København. Vi er her allerede nu med kaffe til 1 krone - og en snak om det valg, de færreste ved, de tager hver dag. Vi står her til kl. 19.
Læs mere på dankort.dk/dankort-i-apple-pay
Tak for nu, Roskilde Festival.
Midt i musik, menneskemylder og masser af larm skabte vi et lille pusterum.
Her inviterede vi indenfor til en velfortjent pause fra festivallen. En pause til lyden af den vilde danske natur, som vi ønsker at give mere plads med Dankort Øremærket – én betaling ad gangen.
Det sker helt automatisk – og bliver til rigtig meget natur over tid.
Tusind tak til alle, der lagde vejen forbi.
Og til jer, der tog en pause og lyttede med.
Læs mere om Dankort Øremærket på dankort.dk/oremaerket
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Internet side
Adresse
Klausdalsbrovej 601
Ballerup
2750
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 08:00 - 17:00 |
| Tirsdag | 08:00 - 17:00 |
| Onsdag | 08:00 - 17:00 |
| Torsdag | 08:00 - 17:00 |
| Fredag | 08:00 - 17:00 |