Kattens Redning

𝐓𝐢𝐧𝐠 𝐭𝐚𝐠𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐝. 𝐎𝐠 𝐧𝐨𝐠𝐥𝐞 𝐭𝐢𝐧𝐠 𝐭𝐚𝐠𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐠 𝐭𝐢𝐝.

💙 𝐔𝐏𝐃𝐀𝐓𝐄 𝐉𝐀𝐍𝐍𝐈𝐒 💙

15 år skulle der gå, før Jannis officielt nu er ejet af nogen. Ikke bare sådan mund-til-mund, russisk roulette-udgaven. Men sådan rigtigt - juridisk.

I mandags blev dagen, hvor Jannis fik sin første øretatovering og chip og nu kan kalde sig en rigtig ejerkat. En som er 100 % ønsket, elsket og ejet af nogen, som står ved sit ejerskab.

Jannis fik også oprenset sine beskidte ører, så tatoveringen kan ses ordentligt. Han fik sin første vaccine og en vitaminbooster injektion.

Allerede samme aften rejste Jennis ud i sit nye hjem på en særkontrakt. Der er ingen grund til, at han skulle sidde i et bur eller være midlertidig i pleje et nyt sted de næste tre uger.

Der er bestilt tid til revaccination, tandrens og ekstrahering af fire tænder.

Jennis’ blodprøver var overraskende fine, og der var ingen gigt. Til gengæld viste røntgen spondylose – men det er ingen hindring for, at Jennis kan få lov til at nyde mange gode år endnu, med de små forholdsregler og observationer det nu kræver.

Og hvordan går det så i det nye hjem?

Familien skriver:
“Han har allerede fundet sig til rette.
I mandags sov han det meste af dagen i en kasse, han selv udpegede.
Han spiser og drikker, som han skal, bruger kattebakken – og er i øvrigt en ret habil tiggerøv i køkkenet.
Der er også fundet lidt leg frem i ham. Snor og papir der knitrer kan noget. Ikke længe endnu – men det kan være det kommer.
Han har fået klippet kløer, været i bad (det var han ikke helt tilfreds med), men blev hurtigt god igen med nus og snacks.
Han har været på opdagelse i huset, fundet en god plads under sengen ved radiatoren – og har allerede været en tur oppe i sengen for at putte.
Og så går han rundt som om han ejer det hele. Hvilket han jo sådan set også gør nu.”

Det er lidt ligesom de vildeste amerikanske make-over programmer.

Bare med gamle Jannis på 15 år, som nu kan nyde de sidste mange år af resten af hans liv – med brylcreme, smukke tænder og seje tatoveringer i øret.

𝐖𝐡𝐚𝐭'𝐬 𝐧𝐨𝐭 𝐭𝐨 𝐥𝐢𝐤𝐞 💙🐾

Fire katte kom retur, fordi det var bedst for dem.

I vores adoptionskontrakt er der en klausul der siger, at den adopterede kat ikke må videregives til tredjepart, uden kommunikation med os.

Dette er udelukkende for at beskytte kattene, og har intet med kontrol eller penge at gøre.

Den seneste måned, er fire katte vendt retur til mig.

Pusling blev fundet ved et sommerhusområde, hvor hun gik på helt egne poter.
Hvem ved, hvordan eller hvorfor hun er endt der. Hendes ejere blev skilt, og Pusling endte med at være den største taber.

Silja kom retur, fordi kemien med den nye ejer var ikke tilfredsstillende.

Chico og Helle kom tilbage, fordi lejligheden de boede i, var fuld af farlig skimmelsvamp, og deres ejere kunne ikke have dem med sig, i den nye lejlighed.

Der kan være mange grunde til, at folk alligevel ikke kan beholde deres nylig adopterede kat.

Vi er her ikke for at dømme, hvorvidt grunden er god nok eller ej.
Vi er her for, at sikre at vores katte får gode hjem.

Alle fire katte, der kom retur til mig, blev straks lukkede ind i flokken igen.
De genkendte mig, de andre katte, vores hjem. Det var langt fra en lige stor og ubehagelig omvæltning, som det ofte er for voksne katte, at flytte i et helt nyt, fremmed hjem.

Derfor skal man hellere give katten retur til os, så vi kan finde et andet godt hjem, i stedet for at de potentielt ender som kastebolde i mellem flere forskellige hjem.

Det er den eneste grund til, at denne klausul eksisterer.

For kattenes skyld. Altid for kattenes skyld. Ligesom alt andet vi gør.

Anna//Kattens Redning