Assens Molelaug

FOR 500 år SIDEN var Assens den næststørste by på Fyn. Byen havde en skibsbro og var det centrale overfartssted til Jylland og hertugdømmerne mod syd, og Assens levede højt på at fragte slagtekvæg til markederne mod syd. Et bevis på Assens storhed er Vor Frue Kirke, som netop også er Fyns næststørste kun overgået med ganske få meter af Skt. Knuds Kirke i Odense. Men vareudvekslingen gik også den anden vej, og Assens var blandt de første byer, som oplevede kulturpåvirkninger sydfra som f.eks. afladshandlen og reformationen.

Dengang var vandvejene det vigtigste forbindelsesled, og datidens foretrukne storskibstype i Nordeuropa var koggen. I forhold til vikingeskibet var koggen langsommere og mere klodset, men den havde en uovertruffen lasteevne. Koggen var middelalderens containerskib.

Derfor optræder koggen ofte i de gamle købstæders byvåben og segl som f.eks. i Bogenses byvåben. Kogger er også afbildet forskellige steder, men man vidste ikke, hvordan en kogge så ud i virkeligheden. Det var derfor en kæmpe sensation, da man stødte på resterne af en kogge fra 1380 i forbindelse med en havneudvidelse i Bremerhaven i 1962. Koggen var et symbol på den tyske identitet som søhandelsnation, og nu havde man endelig en konkret kogge at bygge sin viden på. Vraget var en næsten færdigbygge kogge fra et værft, som lå ved Weserflodens udmunding i Nordsøen, men på grund af en stormflod blev værftet oversvømmet og nybygningen gik tabt.

Fundets store betydning medførte, at man gik langsomt og meget forsigtigt til værks. Først med at hæve vraget stump for stump for dernæst at konservere de mange dele, før man til sidst kunne samle hele koggen. Sideløbende hermed blev der opført et nationalt tysk søfartsmuseum i Bremerhaven, Deutsches Schiffahrtsmuseum , hvor den særlige Koggehalle blev indviet i 1972. Det tog dog yderligere 28 år, før selve koggen var helt samlet og præserveret, så den kunne udstilles i år 2000.

I forbindelse med købstadsjubilæet får Assens besøg af Die Kieler Hansekogge efter forslag af molelauget. Koggen er en nøjagtig rekonstruktion af en en kogge fra 1380, som blev fundet under en havneudvidelse i Bremerhaven i 1962.

Fundet var en sensation i Tyskland af samme kaliber som de danske Skuldelevskibe i Roskilde. Koggen var den dominerende storskibstype hos Hansestæderne i middelalderen, men man kendte den kun fra segl, byvåben og gamle skrifter. Her var koggen var et symbol på den tyske identitet som handelsnation, men man vidste ikke, hvordan den var i virkeligheden.

Nu kunne man restaurere koggen og udstille den i det nyoprettede Deutsches Schiffahrtsmuseum i Bremerhaven, hvor den fik sin særlige Koggehalle i 1972. Det tog dog yderligere 28 år, før den var helt samlet og præserveret, så den kunne udstilles i år 2000.

Bygningen af Kielerkoggen begyndte i 1986 på Rathje-værftet i Kiel, og Det Tyske Søfartsmuseum i Bremerhaven stod for den videnskabelige supervision. Det 23 meter lange skib blev først færdiggjort i 1991, men inden koggen blev taget i brug, var det ikke klart, hvordan Hansefragtskibene sejlede. Derfor blev den nye konstruktion omhyggeligt afprøvet i de første år, og dens præstationer blev videnskabeligt registreret, og det krævede at skrogets tilstand var helt historisk korrekt.

I molelauget besøgte vi Kielerkoggen, da den gæstede Nyborg under sidste års Danehof, og her fik vi lejlighed til at interviewe mandskabet fra Förderverein Historische Hansekogge i Kiel. Senere på sommeren kørte vi til Bremerhaven og så den originale kogge i i koggehallen i Det Tyske Søfartsmuseum.

Alt dette har givet os en masse materiale, som skulle bruges til en udstilling om koggens betydning for, at Assens var Fyns næststørste købstad for 500 år siden. Men det har ikke været muligt at skaffe penge til materialer og tegninger, selvom vi har søgt adskillige steder, herunder to gange hos Assens Kommune. Desværre altså forgæves, så der bliver ingen udstilling.

Derfor nøjes vi med at opfordre til at besøge Kielerkoggen, når den kommer til Assens. Man får en helt anden forståelse for denne skibstype, når man oplever den i virkeligheden.