Arkplan

Arkplan

Del

Photos from Arkplan's post 27/08/2025

Fredag var en ganske særlig dag hos Arkplan!

Vi fejrede både virksomhedens 20-års jubilæum og Anettes indtræden som partner – en begivenhed, vi markerede med en solrig eftermiddag fyldt med god stemning, musik, lækker mad og skønt selskab.

Tusind tak til alle, der var med til at gøre dagen uforglemmelig – og til jer, der sendte en varm hilsen.

Vi ser frem til mange flere år med stærke samarbejder og spændende projekter! 🌱

Photos from Arkplan's post 12/08/2025

Fra grusgrav til rekreativt byrum – velkommen til Hans Eriks Lund

I Viborg gemmer der sig en ganske særlig transformation – en gammel grusgrav er i dag blevet et nyt grønt åndehul midt i byen.

Hans Eriks Lund er et sted, hvor fortidens industri møder fremtidens fællesskab. Det rå og karakteristiske udtryk fra grusgravens historie er bevaret, samtidig med at området er løftet med nye funktioner. Stedet har fået sit navn efter tidligere direktør i Boligselskabet Sct. Jørgen.

Ét af de centrale fokusområder har været håndtering af overfladevand. Det er løst med regnvandssøer, som samtidig tilfører både biodiversitet og stemning til området.

Der er skabt nye muligheder for aktivitet og ophold i form af en ny multibane, mountainbikespor, madpakkehus, og ikke mindst - Trolden Elle har her fundet sit hjem, hvor hun står som Ellekonebakkens Vogter.

Området spiller desuden en vigtig rolle i Søndre Skoles udeskolemiljø, hvor elever nu kan få undervisning i den overdækkede bygning og bruge de nye faciliteter aktivt som en del af skoledagen.

Projektet er blevet til i tæt samarbejde med Viborg Kommune, Søndre Skole og byens engagerede beboere – en stærk fælles indsats, der har givet nyt liv til et gammelt sted.

Photos from Arkplan's post 28/04/2023

KOM INDENFOR!
I lørdags skinnede solen lidt ekstra over Randers, da de nye udearealer ved Jennumparken blev indviet.

Arkplan Landskabsarkitekter har været med i projektet siden 2018, hvor der, i samarbejde med Bysekretariatet - Det Boligsociale Team, blev udarbejdet fondsansøgningsmateriale.

Dette endte med en finansiering på 40 mio. i infrastrukturmidler fra Landsbyggefonden, til at skabe en positiv identitet i området ved blandt andet at åbne udearealerne op og knytte dem sammen med den omkringliggende by og natur.

Projektets overskrift har fra starten været; ’Kom Indenfor’, og bygger på tanken om at invitere både omkringliggende aktiviteter og naturen i den nærliggende Nordre Fælled indenfor, og derved skabe større sammenhænge, tryghed og ejerskab i området.

Her, mange workshops og meget tegnings- og anlægsarbejde senere, er projektet afleveret og klar til brug for både beboerne og besøgende – faciliteterne er nemlig til fri afbenyttelse for alle.

Det var dejligt at se så mange fremmødte, og at aktiviteterne allerede spirer. Nu glæder vi os til at beplantningen rigtig får fat, og vi kan dele endnu flere billeder fra området og af OKNygaards gode anlægsarbejde. 🌱

Photos from Arkplan's post 18/01/2023

For nogle år siden lavede vi naturprojektet ’Dannebrogspladsen’ for Favrskov Kommune, ved Gudenåen i Ulstrup.

Her er den gamle træksti blevet hævet op som et ’boardwalk’, så naturkvaliteterne langs Gudenåen kan tilgås af alle. Trækstien løber fra Randers til Silkeborg, og blev før i tiden brugt af ’pramdragere’ der trak pramme med varer op langs Gudenåen, og ind til byerne.

Det hævede anlæg gør at området også fungerer på de tider af året hvor vandstanden er høj, og giver naturen lov til at være et foranderligt element, der er med til at ændre det samlede udtryk over tid.

På første billede ses også faciliteter til ophold på ruten, så både lokale og besøgende har mulighed for at komme helt tæt på Gudenåen – særligt på denne tid af året, hvor vandstanden er høj.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Entreprenør-listen i Aarhus?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Nørre Allé 32, 4 Sal
Aarhus
8000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 13:00