MOBIL

MOBIL

Del

Nikoline Liv Andersen 11/11/2015
Photos from MOBIL's post 01/11/2015

Udstilling på Galleri Image
Ann Cotton (AT/US), Victoria Durnak (NO), Cristian Yde Frostholm (DK), Audun Mortensen (NO) og Amalie Smith (DK): ”Korrespondance”

Galleri Image skyder vinteren ind med en symfoni af en udstilling i feltet mellem billedkunst og litteratur, og er helt klart et besøg værd!
Det er forfatteren Gitte Broeng, der har stået for kurateringen og har valgt hele 5 dygtige og eksperimenterende kunstnere og forfattere til at udstille værker hos Galleri Image.

Udstillingen "Korrespondance" reflekterer over og udforsker det at arbejde med litteratur og billedkunst på én gang, og viser 5 forskellige svar på, hvordan man kan gøre dette.
Ann Cotton viser med hendes ”FLORIDA ROOMS” en legende refleksion mellem tekststykker og billeder. Amalie Smith arbejder med infrarøde fotos, der kan afsløre usynlige detaljer i diverse objekter. Hendes billeder snakker sammen med hendes roman ”Marble” fra 2014. Audun Mortensen arbejder mere konceptuelt og viser, hvordan bogobjekter kan gå hen og give et visuelt udtryk. Victoria Durnaks værk ”Elleve typer ensomhet” består af ti billeder fra hendes eget arkiv, hvor ansigterne er tildækkede. Den sidste ”ensomhed” er et spejl dækket af blomster, hvor man som beskuer selv bliver til en af de portrætterede ensomheder, når man spejler sit ansigt. Endelig viser Christen Yde Frostholm en blanding af fotografi, tekst og installation i hans ”Urban Botanics”

I demorummet hos Galleri Image vises desuden også videoen ”Show (Provinser)” af Lasse Krog Møller og Gitte Broeng.
Endelig er der også udgivet en bog i forbindelse med udstillingen. Publikationen indeholder tekster af de deltagende kunstnere, og det kan anbefales at kigge i låneeksemplarerne, imens man bevæger sig rundt i udstillingen.

Udstillingen kan opleves fra den 30. oktober til 20 december

Photos 08/10/2015

På denne dato for præcist 2 år siden fik vi sammen med adjunkt Karina Lykke Grand gravet dybt ned i "GULD - Skatte fra den danske guldalder" på ARoS.
I morgen åbner en ny udstilling på ARoS, der igen rejser tilbage i kunsthistorien - denne gang til den impressionistiske kunst. Vi glæder os!

06/03/2015

Galerie MøllerWitt
Soloudstilling; Jes Fomsgaard – IN THE CORNER OF MY BRAIN, 6/3 – 11/4 2015
Fernisering: 6/3 kl. 16-18

Forgængelighed, forfald, gentagelse og proces er nøgleord og tematikker i kunstner og grafiker Jes Fomsgaards aktuelle udstilling IN THE CORNER OF MY BRAIN, som med sit arkitektoniske udtryk arbejder i primært sort og hvid med akryl, tavle, kridt og blyant samt i forbindelsen mellem åbne og lukkede former.
I tegningen ”U. t.” fra 2014 er bygningen bogstaveligt talt i forfald og viser beskueren noget, som var engang, men samtidig er smuk i sig selv i sin forgængelige og på mange måder organiske form. ”House in Motion” er til forskel mere grafisk udformet og udtrykker en form for samlemanual for et hus, og er præget af gentagelse og mekaniske bevægelser.
Værket ”Sodoma” refererer til den bibelske by af samme navn, der blev tilintetgjort af Gud på grund af indbyggernes ondskab og usædelighed, som i værket udtrykkes med en hurtig streg af bygninger i forfald og kaos.
Temaerne bindes sammen af det arkitektoniske og grafiske udtryk og viser nogle af de tanker, som kunstner og mennesker af nutidens samfund gør sig, og hvor der samtidig er plads til at skabe noget nyt midt i kaos og ubalance. Yderligere er IN THE CORNER OF MY BRAIN et udtryk for en igangværende proces, som beskueren kan tage del i og fortolke på egen vis. Udstillingen er bestemt et besøg værd.

Interview med kunstneren, Jes Fomsgaard.
Skrevet af Sarah Holm og Kathrine Rasmussen

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Aarhus?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Internet side

Adresse


Langelandsgade 139
Aarhus
8000