Gabriel Alex - Forfatter/Author
13/10/2025
Sorg og tab kan bearbejdes på mange måder, og det er forskelligt hvordan vi hver især tackler det, at miste og tiden efter. Det er et menneskeligt vilkår, at skulle give slip på det man elsker, om det er af egen fri vilje eller uventet, ufrivilligt og ude af vores kontrol.
Men hvad med tiden efter sorgen? Kommer vi nogensinde ud på den anden side? Er der håb?
Med lidt held har jeg forhåbentlig fået mine tanker om disse tunge emner viderebragt i min lille novelle, Lær At Dø, der udkommer på fredag d.17/10.
Novellen kan købes online på Bog&Idés hjemmeside samt Saxo og Bookmundos bogshop (den sidste giver mig størst honorar, just sayin' 😆 ).
Håber I vil læse med!
18/09/2025
Mit lille Sjæledyr har gennemgået sin foreløbigt sidste redigering. Det har efterhånden set mange forskellige udgaver og former og formater, men når man som forfatter sidder under gennemlæsningen og bliver ramt igen og igen af den der helt rigtige mavefornemmelse, så må man altså have fat i den lange ende - synes jeg selv 😂
Jamen hvad så nu, Gabriel? spørger I nok.
Jo, nu skal den på forlagstur. Når der engang bliver lukket op diverse steder. Men jeg har ikke travlt, og hvem ved? Måske ender jeg med at gå solo, for friheden og lystens skyld. Jeg har på godt og ondt lært en del om bogbranchen det sidste halve år, og det har helt klart fået mig til at se, at mine bogbabyer er skabt ud af lyst og kærlighed, og ikke som en del af en pengemaskine.
Vi får se. Indtil da har jeg jo også lige et par noveller, der skal udgives - den ene allerede næste måned!
Nu vil jeg læne mig tilbage og slappe af i weekenden, hvor den står på i Esbjerg. Ses vi? ;)
09/09/2025
Et lille tekstuddrag fra "Lær At Dø" :)
Foreløbig planlagt udgivelsesdato er d. 17/10, som jo meget belejligt er min fødselsdag. Mere info følger når vi nærmer os.
Håber I vil læse med!
05/09/2025
Så landede prøvetryk af den her lille bog om et stort emne.
Meget få ting skal tweakes, f.eks. skal forsidefarven justeres og indeni er der lige nogle afsnit, der skal rykkes lidt på.
Men hvor er den lille og fin og jeg glæder mig bare så meget til at kunne trykke på knappen, når det bliver udgivelsesdag i næste måned!
Idag er jeg pissestolt 🥳💪
01/09/2025
OMSKRIVNING AF SJÆLEDYR DONE!!
100 timer tog det cirka fra 8. maj til 30. august, og det vel at mærke med halvanden måneds skrivefri efter operation i juli 😅
Nu skal den gennemlæses og have justeret lidt sprog hist og pist inden den er klar til forlagstur 😁
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt den offentlige person
Internet side
Adresse
Aarhus