Videnslyd
13/09/2021
Har du haft en sygdom, som du har skammet dig over? Eller ikke fortalt nogen om, fordi du var bange for, om de ville se på dig på en anderledes måde?
På Videnslyd har lavet et samarbejde med Videnskab.dk om vores sundhedsvidenskabelige podcast Heads Up! 🎧🧠 Vi laver lyden, de skriver artiklerne, der passer til.
Nu kan du læse deres anden artikel med udgangspunkt i afsnittet 'Personligt har jeg ikke tænkt over det, for ingen taler om det'. Her undersøger værten, Jens Renner, hvorfor det at være syg er blevet så tabubelagt. Professor i almen medicin og mental børnesundhed Carsten Lyng Obel, overrasker ham ved at afsløre, at vi faktisk alle sammen er lidt syge hele tiden - og Marie Louise Tørring, lektor ved afdeling for antropologi, forklarer, hvorfor vi som samfund har det så svært med sygdom.
I samarbejde med:
Folkeuniversitetet i Aarhus
Videnskab.dk
Lundbeckfonden
Vi skammer os over at være syge - men hvorfor egentlig? Sygdom har ikke altid været et tabu - men sociale medier og perfekthedskultur får særligt unge til at skamme sig over at være syge.
10/09/2021
Møg, fæces, afføring, pøller - kært barn har mange navne… I morgen handler vores ugentlige naturprogram Vildspor på Radio4 om lort, og - i øvrigt uden sammenhæng hertil - så byder vi en ny gæstevært, Tobias Sandfeld Jensen velkommen! Han får besøg i studiet af Morten D. D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum Aarhus, og i felten tager Emil Skovgaard Brandtoft på en rigtig lortetur sammen med biolog Maja Møholt for at blive klogere på lortedyrene 💩
Lyt med lørdag kl. 12:10 på Radio4!
*Billede: Taget af Emil Skovgaard Brandtoft på en anden tur end reportagen. I lorten ses en lakrød møgbille.
Nu kan du høre endnu flere afsnit fra Folkeuniversitetet i Aarhus' podcastserie "Heads Up!", som vi har produceret for dem 🎉
I Heads Up! følger vi de to videnskabsjournalister Maja Jensen og Jens Renner på undersøgelse i kroppens og hjernens mysterier. 💪🧠
De har allieret sig med et spørgelystent panel, der i hvert afsnit undrer sig over et nyt aspekt ved krop og sind, som de synes er farligt, fascinerende eller fantastisk. Og de sender Maja og Jens ud for at teste det på egen krop.
I afsnittet ’Kondom eller klamydia’ diskuterer Maja og panelet, hvornår man går fra at swipe til højre til at have s*x - og hvorfor kondomer faktisk er ret videnskabeligt fascinerende 👩❤️💋👩🧐
HeadsUp! er produceret af Videnslyd med støtte Lundbeckfonden som en den af vidensfestivalen Hearts & Minds
Hør alle afsnittene ved at søge på 'Heads Up! Videnslyd' i din podcast app - eller lige her: https://www.spreaker.com/show/heads-up
Det bliver VILDT i Vildspor på Radio4 i morgen lørdag kl. 12-14! 😱
Jens Thomsen har en bondegård 🚜 – ih ja ih ja ååh! – og han har ringet til os og spurgt, om vi kunne kigge forbi med nogle gode råd til, hvordan han kan gøre sin faders gård vildere. Han går nemlig med planer om at lægge sine 330 hektar ud til natur 🌳
Værterne Rasmus og Lærke tager den lille færge til Egholm i Limfjorden for at få indblik i emner som grisenotering 🐷, CO2-kvoter, græssende dyr og økonomi.
Hør programmet i morgen på Radio4: https://www.radio4.dk/program/vildspor/
eller efterfølgende i din foretrukne podcast-app 🔊
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Internet side
Adresse
Finlandsgade 29
Aarhus
8200