SIFA

SIFA

Del

02/07/2026
01/07/2026

Vejen til beskæftigelse starter i idrætten
---
Hvordan bruger vi idrætten til at skabe nye livsbaner for unge på 18-29 år, som er langt fra uddannelse og arbejdsmarked?

Sammen med Aalborg Kommune, DIF og Aalborg Håndbold har SIFA i maj startet det første hold i Startblokken, hvor en gruppe unge mødes tre gange om ugen til idræt og fællesskab i vores nye lokaler i Nordkraft. De unge har sagt ja til at indgå i et fællesskab, hvor vi gennem blandt andet idræt øver livsmestring, fællesskab og arbejder med de unges ønsker frem imod job og/eller uddannelse.

Vi har indtil videre prøvet kræfter med klatring, pickleball, badminton, byvandring, brætspil, biograftur, minigolf, streetbasket og golfsimulator. For mange af de unge er det en stor omvæltning at gå fra et liv uden nævneværdig aktivitet og et formelt fællesskab, men vi mærker allerede nu en positiv udvikling blandt deltagerne, hvor de vokser i samspillet med andre.

Vi og de unge har brugt den første tid på at lære hinanden at kende og er allerede gode til at støtte hinanden, når en aktivitet bliver udfordrende enten fysisk eller mentalt. Der starter løbende flere unge, og vores fokus de kommende måneder er at sætte øvebaner op, hvor de kan prøve sig af i scenarier, som ligner dem, de vil møde på arbejdsmarkedet. Det kan både være internt i huset og hos eksterne partnere. Udover det virksomhedsvendte vil vi række ud til nogle af SIFAs medlemsklubber for at sætte aktiviteter op for unge, hvor de kan prøve jeres idrætsgrene af. Hvem ved - måske går jeres næste medlem eller frivillige i Startblokken?

Kontakt os, hvis I er nysgerrige eller har lyst til at introducere jeres forening til de unge. Selvom vi er et beskæftigelsesprojekt, vil vi utroligt gerne også hjælpe de unge ud i det unikke foreningsfællesskab, som I skaber i jeres hverdag i klubberne.

Christina Johnsen, Brobygger i Startblokken - Idrætten skaber livsbaner - [email protected] / 93 39 96 89

25/06/2026

55.000 kr. fra Sifa TV Bingo Puljen
---
SIFA har endnu en gang uddelt overskud fra TV-bingo til - denne gang i alt 55.000 kr., der er kommert disse modtagere til gode:

- AB5 - Aalborg Basket 2005: Kørsel forår 2026
- Atletklubben Jyden, Boksning: DM for nybegyndere 2026 i Høje Tåstrup
- Bordtennisklubben Tateni: Bordtennistur til Rendsburg🇩🇪
- Cykelglæden: Vätternrundan 315 km i Motala🇸🇪
- Gammel Hasseris Cykelklub: Træningstur på Mallorca🇪🇸
- Grindsted-Uggerhalne Idrætsforening: Italy Cup🇮🇹
- Langholt Sportsklub: Italy Cup🇮🇹
- Nibe Roklub: Maribo Regatta
- Petanqueklubben Nordjylland: Turnering i Odense
- Rideklubben St. Restrup: Baltic Cup i Växjö🇸🇪
- Aalborg Basketball Klub: Minibasket Festival i Hørsholm
- Aalborg Cricket Club: Turneringer i 2026
- Aalborg Idrætsgymnastikforening: Forbundsmesterskab damer - trin 4-6 i Nivå
- Aalborg Idrætsgymnastikforening: Forbundsmesterskab piger - trin 4-6 i Kastrup
- Aalborg Rugbyklub: DM Sevens Kvinder på Frederiksberg og H Sen. i Viby

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Aalborg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Kjellerup Torv 5, Niv. 3
Aalborg
9000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 12:00