Labstem-Nord

Labstem-Nord

Del

12/08/2024

💥LINDA NHU LAURSEN💥
Vi er nu klar til at præsentere den første key-note til LabSTEM-Nord konferencen i november. Vi er så heldige, at Linda Nhu Laursen, forskningsleder for Aalborg Universitets Design Lab, har sagt ja til komme og fortælle om det spændende projekt Repair Camps og ideerne bag!

🛠Repair Camps: Når bæredygtighed og STEM bliver selvundersøgende og sjovt!🛠
RepairCamps er et projekt, der giver børn og unge mulighed for at lære om teknik og naturvidenskab gennem en hands-on tilgang ved at undersøge og reparere deres egne ødelagte produkter.

Målet med projektet er at skabe øget interesse i teknik og håndværksmæssige traditioner, så flere har mod til at tage del i flere praktiske projekter i fremtiden. Som led i en bæredygtig fremtid er det
essentielt, at unge som gamle tager del i cirkulære forbrugsmønstre, hvilket projektet vil bidrage til for den fremtidige generation.
❓ Hvad er et produkt lavet af?
❓ Hvor kommer materialerne fra?
❓ Hvor mange ressourcer er brugt til produktionen af et stykke tøj eller et par høretelefoner?
At forstå hvordan de produkter vi omgiver os med i hverdagen fungerer, og at kende værdien i at vedligeholde eller reparere et produkt er essentielt, hvis man skal forsøge at ændre forbrugsmønstre.

📣 Hvem er Linda?📣
Linda forsker i hvordan designfaget kan bidrage til de bæredygtige og samfundsmæssige udfordringer, vi står over for i dag. Hun forsker i bæredygtigt forbrug, cirkularitet, reparation, længere produktlevetid og ansvarligt design. Hun er optaget af, hvordan man skaber produkter, der løser langsigtede problemer for planeten, og som folk vil bruge, værdsætte og elske i lang tid. Hvordan man kan skabe produkter, der ikke kasseres for tidligt, fordi de er blevet forældede enten funktionelt, æstetisk eller teknisk.
Lindas forskning eksperimenterer med koncepter, metoder og nye systemiske tilgange til bæredygtigt design, udvikling, materialer og produktion, der kan øge produkternes værdi. Pt. leder hun fire forskningsprojekter og er forskningsleder for 10-15 forskere. Har publiceret mere end 50 videnskabelige artikler i fagfællebedømt internationalt ledende
tidsskrifter indenfor design og, bæredygtighed.

✏TILMELD DIG ✏
Du kan læse mere om og tilmelde dig LabSTEM-Nord konferencen på følgende link: https://lnkd.in/dR4GMHcz

25/08/2023

📢 Vi udvider teamet!

Vi er glade for at kunne præsentere to nye, men velkendte, ansigter i LabSTEM-Nord: Camilla Guldborg Nielsen og Christian Skelmose Jensen. 😎

"Mit navn er Christian Skelmose Jensen. Jeg blev uddannet cand.scient. i STEM-undervisning fra Københavns Universitet i sommeren 2023. Jeg har også en bachelor som skov- og landskabsingeniør. Allerede her fik jeg en stor interesse for naturformidling og begyndte derfor på kandidatuddannelsen i STEM-undervisning med målet om at blive en bedre naturformidler. Men jeg fik hurtigt øjnene op for, hvor vigtigt det er at skabe grobund for, at elever og studerende kan forbedre deres kompetencer og viden inden for STEM-disciplinerne. Jeg er meget glad for at kunne bruge min viden og faglighed i LabSTEM Nords forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for STEM-undervisning. Jeg ser især frem til det givende samarbejde med alle de dedikerede deltagere i projektet."

"Jeg hedder Camilla Guldborg Nielsen. Jeg har siden efteråret 2022 været en del af LabSTEM Nord, først som praktikant og siden studentermedhjælper i foråret 2023. Jeg blev uddannet cand.scient. i STEM-undervisning fra Københavns Universitet i sommeren 2023. Jeg er desuden uddannet folkeskolelærer i 2020 fra UCN Aalborg med fagene matematik, fysik/kemi og geografi. Jeg glæder mig over, at jeg fortsat er en del af LabSTEM-Nord og kan fordybe mig endnu mere i bl.a. tværfaglig undervisning og udvikling af handlekompetence gennem .”

Camilla og Christian skrev speciale sammen om hvordan STEM-undervisning kan styrke elever og studerende til at blive mere handlekraftige borgere i fremtidens samfund bl.a. gennem arbejdet med autentiske problemer og et fokus på handlekompetence i ingeniørundervisning. Det skrev de en artikel om, som de præsenterede på International Research Symposium on PBL (IRSPBL) 2023 på Harvard University i Boston. Den kan du læse her: Action competence in PBL: Revitalizing educational ideals to foster meaning and engagement in engineering education for sustainable development — Aalborg Universitets forskningsportal
https://lnkd.in/eDg-gsVd

Giv dem begge et like med på vejen - de kommer til at gøre en kæmpe forskel! 👍

Tilmelding til Videnskabsklub for familier 10/03/2023

Hvis dit barn er vild med naturvidenskab, I lyst til at lave noget sjovt sammen som familie og I bor i Nordjylland så har Videnskabsklubben lige nu workshop for familier hvor I kan fordybe jer i spændende eksperimenter sammen - og der er stadig pladser i Nibe (i denne weekend) og Nørresundby senere på måneden! 👇🏻

Videnskabsklub for familier er en workshop på 2,5 timer, hvor børn og voksne får mulighed for sammen at fordybe sig i et naturvidenskabeligt emne gennem sjove eksperimenter og øvelser.
Aktiviteterne er primært rettet mod børn fra 9 til 12 år, men hele familien er velkommen. Alle børn skal dog ledsages af mindst én voksen (+18 år). Det er gratis at deltage (men tilmelding nødvendig).

Familieklubberne foregår på:
Nibe Bibliotek, lørdag d. 11. marts kl. 11.30-14.00
Nørresundby Bibliotek, lørdag d. 25. marts kl. 11.30-14.00
På begge arrangementer er emnet primatologi - læren om aber, menneskeaber og evolution.
Læs mere + tilmelding her:

Tilmelding til Videnskabsklub for familier Brug en eftermiddag i videnskabens navn sammen med din familie og kom hjem med masser af sjove oplevelser i bagagen.

Photos from Labstem-Nord's post 31/01/2023

STEMificer en “standard” laboratorieopgave, så den giver mere plads til elevernes nysgerrighed, og gør dem mere bevidste om de generelle STEM-kompetencer, der anvendes i alle naturfagene samt i dele af matematikken.

Det gjorde undervisere fra HTX og EUX i Aalborg, da de på en LabSTEM Nord workshop udviklede konkrete idéer til undervisningsforløb, hvor fokus var på at få mere STEM og PBL tænkt ind i naturfagsundervisningen🙌

Maria Møller (UCN), Jakob Krarup (UCN) og Søren Hansen (AAU) faciliterede workshoppen – se billeder fra dagen her:

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Aalborg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Adresse


Aalborg