Yoga ved Line Rømer
Jeg har været stille herinde, for der er andre ting der er vigtigere at fylde Instagram med, end mine yogabilleder og videoer. Hvor er det fantastisk at mediet flyder over med vigtig information om racisme og BLM-bevægelsen, og at vi allesammen får serveret så mange perspektiver og historier fra hele verden. Tak for det til alle, der deler og gør os andre klogere, og tak for at minde os om, at det samtidig er vores egen opgave at opsøge og tilegne os viden om racisme. Jeg er i hvert fald blevet klogere!
Der har også været fuld gang i den i privatlivet med køkkenrenovering, en sømand der skal ud og sejle, graviditet, corona, yogaundervisning og jeg kunne blive ved, men nu begynder travlheden at stilne, og jeg glæder mig til gradvist at finde ind i et langsommere tempo, med plads til at se alle dem, jeg holder af og selvfølgelig undervise dejlig yoga både inde og ude.
En lidt blandet landhandel fra mig, men jeg savnede sådan at tjekke ind og sige hej 🙂❤️
23/03/2020
STATUS QUO: De næste uger skal vi fortsætte vores nye tilstand. Jeg var fuldt ud forberedt på, at vi ikke bare skulle tilbage til ‘business as usual’ på mandag, men alligevel kan jeg faktisk mærke, at jeg er lidt ramt af...ja hvad ved jeg egentlig ikke. Jeg er bare lidt ramt. På trods af, at jeg har det som blommen i et æg og ikke skal klage. Men det er okay. Det ville være mærkeligt ikke at blive påvirket af situationen, måske især nu hvor honeymoon-fasen er ved at være ovre. Men tak for yoga!
For forlængelse af hjemmetid, betyder selvfølgelig også forlængelse af live-stream yoga fra mig på Instagram. Så længe vi er hjemsendte fortsætter jeg med at streame yoga direkte hjem til dig mandage kl. 10.00 (Hatha) og fredage kl 11.00 (Vinyasa). Jeg føler virkelig, at det er en stor hjælp at mødes i et fællesskab og være til stede sammen. Jeg har brug for det, og jeg kan mærke og høre på jer, at det har I også.
Jeg sender dig masser af kram, og håber, at du giver plads til de følelser, der nu engang dukker op.
Jeg lavede en live stream på Instagram her til formiddag, som det var meningen skulle være tilgængelig for dig i 24 timer, men teknikken svigtede, og nu er klassen væk. Øv! Det beklager jeg.
Hvis du lige havde glædet dig til at vi skulle lave yoga sammen, kan du alternativt smutte forbi Yogavivo, hvor jeg har en del videoer. Du kan få 14 dages gratis, så det koster dig ikke en rød reje.
God fredag 😘
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.