Stjernegruppen
01/06/2026
Så er det officielt sommer. Det betyder også at du / I skal til at overveje, hvor årets Skt Hans fejring skal foregå. Lige som så mange gange før står Stjernegruppen (Blå Spejder) for årets største Skt Hans målrettet børn og børnefamilier. Alle er dog velkomne i vores fantastiske omgivelser.
Der vil være underholdning, et lille bål for de mindste og et stort bål for de ældre. Der kan købes mad og drikke og der kan leges på forhindringsbanen i skoven. Duk op og fejr midsommeren sammen med familie, venner og naboer. Vi glæder os til at se jer.
Det kan oplyses at der i år ikke er Skt Hans ved kirken, så, hvis man normalt har været der, så er det oplagt at fejre Skt Hans nede hos os.
Del og like nyheden så vi sikrer os at så mange får nyheden om det lokale Skt Hans i Skibhuskvarteret. Alt overskud går til spejderarbejdet.
06/05/2026
Har du lyst på at prøve en klatretur til toppen af træerne? Udfordre dig selv og dine venner på forhindringsbanen i skoven eller måske dine forældre i et klassisk spejderløb? Så er det på søndag mellem klokken 10-12 hos Stjernegruppen (Blå Spejder) i Skibhuskvarteret. Du kan også smage lækker stenovnsbags pizza, tilberede snack over bål eller bare nyde, at naturen er sprunget ud på Skibhuskvarterets flotteste friluftsgrund.
Du kan desuden blive skrevet op til den kommende spejdersæson. Er du voksen har du mulighed for at høre omkring vores store lederfællesskab, hvor vi udfordrer børn og unge og samtidigt er aktive friluftsmennesker. Vi ses på søndag fra 10-12. Del og like og tag dine venner og naboer under armen.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Odense
5000