Uddannelsesmonitor

Hf og VUC Roskilde-Køge og Roskilde Handelsskole har valgt at fusionere. Målet er at styrke deres uddannelsestilbud og få lov til at udbyde epx.

»Vi har besluttet, at vi skal gå sammen for at kunne sikre relevante, tidssvarende og attraktive uddannelser til fremtiden til de målgrupper, vi har,« siger Dorthe Ørngreen Lundqvist, der er rektor på HF & VUC Roskilde-Køge til Uddannelsesmonitor.

Skolerne ser store muligheder i at nytænke og udvikle deres uddannelser ved at kombinere deres fagligheder og styrker. Og så er beslutningen om at fusionere også truffet ud fra »strategiske« overvejelser, fortæller rektoren:

»Når vi fusionerer med en skole, der har en erhvervsrettet profil, som Roskilde Handelsskole, kan vi også komme i spil til at søge om at udbyde epx,« siger Dorthe Ørngreen Lundqvist.

Noget, som skolen stærkt håber på bliver en realitet. For når den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) åbner i 2030, lukker dørene samtidig til den nuværende hf.

»Vores 2-3-årige hf udgør 40 procent af vores samlede aktivitet, som nu står til at blive nedlagt,« fortæller rektoren, der ikke anser det for realistisk, at HF & VUC Roskilde-Køge skulle få lov til at udbyde epx som selvstændig institution.

Læs nyheden her:

Hf og vuc-institution fusionerer med handelsskole: »Sammen står vi med de kompetencer og kvalifikationer, der skal til for at byde på epx’en« HF & VUC Roskilde-Køge og Roskilde Handelsskole har valgt at fusionere af »strategiske årsager«. Målet er at styrke deres uddannelsestilbud og få lov til at udbyde epx.

»I den politiske aftale om epx lægges der op til store ændringer af ungdomsuddannelserne. Et af de forslag, der har vakt særlig opsigt, er idéen om at gøre htx til en studieretning under stx. Tanken er, at det skal styrke ungemiljøet og gøre det tekniske gymnasium mere tilgængeligt. Men det forslag bygger på en forkert præmis: Nemlig at unge har de samme behov og ønsker.«

Sådan lyder det i et debatindlæg fra Mads Haugbølle Behrendsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Bo Sejer Frandsen, bestyrelsesleder i DEG-B.

»Htx-eleverne adskiller sig markant fra elever på andre ungdomsuddannelser. De er i højere grad fagligt orienterede, de efterspørger andre typer sociale aktiviteter – såsom kulturelle ture og sportsdage – og de prioriterer mindre, nære fællesskaber frem for store fester. De foretrækker hyggelige eftermiddagsarrangementer frem for fredagscaféer.«

»Det er vigtigt at forstå: For mange unge er det netop et aktivt tilvalg at vælge et andet ungemiljø, end det man typisk forbinder med stx. Der er ikke én rigtig måde at være ung på. Unge er forskellige, og det bør vores uddannelser også være,« lyder det i debatindlægget.

Hele indlægget kan læses her:

Formand og bestyrelsesleder: Unge vælger htx – netop fordi det er anderledes Htx er et attraktivt alternativ for mange unge. Ikke på trods af sit særlige ungemiljø, men på grund af det.

Ole Heinager, direktør på NEXT, er begejstret for den nye politiske aftale om at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Men særligt en ting fra aftaleteksten bliver svær at indfri, mener han.

NEXT om kvalitetsløft: Den her del af aftalen bliver sværest at indfri

Ifølge Uddannelsesmonitors oplysninger er en færdigforhandlet aftale om kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne lige på trapperne. Derfor har vi ringet tre erhvervsskoledirektører op for at høre, hvad de særligt holder øje med, når aftaleteksten bliver præsenteret.

Læs mere her:

Kvalitetsløft lige på trapperne: Det holder direktørerne på erhvervsuddannelserne øje med Uddannelsesmonitor har spurgt tre direktører fra erhvervsskolerne, hvad de særligt holder øje med, når aftaleteksten lander.

I Gymnasieskolernes Lærerforening undrer vi os.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har nedsat en ekspertgruppe, som skal udvikle struktur og indhold på den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx.

Det er en opgave, der i sagens natur kræver dyb indsigt i undervisningens praksis.

»Det kommer til at kræve utroligt meget af underviserne,« konstaterer ekspertgruppens nyudpegede formand, rektor Trine Ladekarl Nellemann

Alligevel har ministeriet valgt at sammensætte ekspertgruppen uden én eneste gymnasielærer, hf-lærer eller for den sags skyld en underviser fra erhvervsskoler eller 10. klasse. Hvordan kan det mon være, at man vil designe en ungdomsuddannelse, som kræver meget af underviserne, uden at invitere underviserne med til bordet?

Det er ikke bare et hul. Det er en blind plet. Og værst af alt er det et bevidst fravalg.

Sådan skriver Anders Frikke, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, i dagens debatindlæg.

Læs med via linket.

GL-formand: Epx-ekspertgruppens sammensætning sender et uheldigt signal om, hvem Tesfaye lytter til Hvordan skal man kunne skabe en ny gymnasial uddannelse uden at lytte til dem, der underviser i den virkelighed, den skal afløse?

Siden det blev meldt ud, at den nuværende institutionslov skal laves om, har debatten raset. En debat, der sat på spidsen handler om, hvorvidt ungdomsuddannelsernes topledere i fremtiden skal kalde sig for rektorer eller direktører.

To titler, der – i uddannelsesregi – adskiller sig på et centralt spørgsmål om undervisningskompetencer. Noget, som rektorerne skal besidde, hvilket direktørerne ikke behøver.

Men hvilken ideologi er der på spil i spørgsmålet om fremtidens ledertitler – og hvilken baggrund har lederne på landets ungdomsuddannelser i dag?

Det spørger Uddannelsesmonitor Hanne Fie Rasmussen, der er forsker i uddannelsesledelse på SDU, om. Hun er lige nu i gang med et stort – og endnu ikke publiceret – forskningsprojekt og kortlægning af ledelseslandskabet på ungdomsuddannelserne.

Rektor eller direktør? Forsker har undersøgt ungdomsuddannelsernes ledelseslandskab Ny forskning kortlægger toplederne på landets ungdomsuddannelser og undersøger, hvad der ideologisk er på spil i spørgsmålet om fremtidens ledertitler.

Vi skal holde fast i de erfaringer og den viden, vi har om gymnasielæreruddannelse og fælles kompetenceudvikling af lærerne. For ligesom der findes stærke erfaringer inden for erhvervspædagogik og læreruddannelse, så findes døren til et fælles didaktisk og pædagogisk sprog allerede i det gymnasiale pædagogikum.

Og gennem politisk velvilje kan døren godt blive endnu bredere.

Fremtidens epx-lærere skal gå ind ad den samme dør, og med afsæt i det eksisterende gymnasiale pædagogikum og det gymnasiale efter- og videreuddannelsesprogram kan vi i et samarbejde med de øvrige aktører på læreruddannelsesområdet, gøre døren så bred, at vi får skabt den bedste indgang for både elever og lærere.

Sådan skriver Anne Vibeke Vennerstrøm, uddannelseschef ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, SDU, og Anne Bang-Larsen, ph.d. og chefkonsulent ved Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning, SDU.

Læs hele indlægget via linket.

Debat: Fremtidens gymnasielærere bør ligesom eleverne gå ind ad den samme dør, når de uddannes En ungdomsuddannelse er ikke kun et middel til at opfylde samfundets drømme og krav til de unge. Den er et mål i sig selv så længe, den lever op til dens formål.

Universiteterne har meget at lære af designskolernes legende tilgang til forskning, mener Lene Tanggaard, der i dette interview reflekterer over sin tid som rektor ved Designskolen Kolding

»Vi vil gerne være et bud på et andet slags universitet end det traditionelle. Vi vil gerne skabe plads til legen i vores forskning og i vores uddannelse. Vi vil gerne forstå legen som vejen til et menneske, der ikke bliver kynisk, og som heller ikke undertrykker sine følelser.«

Læs med via linket.

Lene Tanggaard: »Lidt frækt kan man sige, at en stor del af forskningen er blevet McDonaldiseret« Universiteterne har meget at lære af designskolernes legende tilgang til forskning, mener Lene Tanggaard. Nu har hun sagt farvel til Designskolen Kolding efter fem år som rektor.