Doula Marie Reedtz

I dag er min lille baby allerede 1 måned gammel🥹 En måned som er gået så stærkt, men samtidig også langsomt. Som om hun altid har været her, her i min favn, men stadig er helt ny i familien og skal finde sin plads🤍

Selvom jeg følte mig rimelig forberedt på tiden efter fødslen, har den været hårdere end jeg troede, og jeg blev lagt ned af baby blues og hormon drop. Tanker om, at det er min sidste baby fylder mere end jeg troede, og det har været en lille sorg, at skulle være i. Samtidig med at graviditeten og fødslen bearbejdes -og bliver det stadig. Og i alt det, springer der også så meget kærlighed frem fra familie og venner, så der har været lige så mange glædestårer over, hvor utrolig heldig jeg, og min lille pige, er🤍

Vi er landet hjemme igen, og er spændt på hvordan man får en hverdag med tre små børn til at gå op -s**t vi har allerede mærket følelsen af, ikke at have nok hænder🙈

Men nu har både baby og mor det godt og vi er så spændt på, at lære vores lille pige at kende🤍

Bare min datter og jeg🤍

Der vil komme en beretning på et tidspunkt, men for nu kommer vi os begge på neo, ammer derud af og lander i vores lille familie🙏🏻🤍

Men et kæmpe kram til min skønne mand og min fantastiske doula Alexandre .dk for deres uundværlige støtte gennem det hele🥹😭🤍

Og tak til for at gøre ALT for at opfylde mine fødselsønsker🙏🏻

Med en terminsdato kortere væk end man kan tælle på én hånd, en krop som laaaaangsomt modner og en familie som venter i spænding, er den her graviditet snart næsten ikke til at være i længere🙈🤍

Vi er SÅ klar!
Ungerne er klar til et par overnatninger hos bedsteforældrene, vores doula sidder klar på telefonen og jeg er SÅ klar til, snart at kunne nå mine fødder igen👌🏻

Bare kom ud lillesøs🤍

Glædelig mors dag, til alle jer badass mødre derude, der, ligesom jeg, hver dag forsøger bedst muligt at navigere i moderskabet🤍

Til dig der både famler i blinde, griner så meget at det gør ondt i maven fordi dit barn er det sjoveste i verden, som kan græde af frustration eller afmagt, som lærer fra dig og lærer af dit barn, som har sit hjerte ude på tøjet og som elsker højere end du overhovedet troede var muligt🤍

Endelig ramte jeg den gyldne graviditetsuge jeg har set frem til: 37+0! (Faktisk var det i går, men havde lidt jetlag oven på 2-års fødselsdagsfejring).
Baby er færdigbagt🥳

…men jeg ved jo også godt, at selvom terminsdatoen nu er tre uger væk, så kan lillesøster jo komme både før -og efter. For selvom hele graviditeten nærmest bliver ‘styret’ ud fra den dag, terminsdagen, så er terminsperioden på 5 uger, hvor det er helt normalt at baby kommer.

Men altså, vi er klar! Så hun må da godt komme nu og ikke bare hygge rundt derinde🙈

“Men der står jo ikke noget i din fødselsplan om, hvad du har af ønsker,” siger jordemoderen, da hun åbner min vandrejournal på computeren.

“Nej, for ingen har villet høre det,” siger jeg.

Hele min graviditet er jeg blevet mødt af sundhedspersonale, som udelukkende har set mig som ‘risiko’. Jeg er aldrig blevet mødt som en gravid kvinde.

Jeg har skullet kæmpe for at blive hørt. Jeg har researchet, mærket efter, hørt / set / læst alt om fødsler efter kejsersnit og nærstuderet forskning om emnet. Jeg har gået til privat jordemoder for at høre hende ad, om jeg var fuldstændig vanvittig.

Men det er jeg ikke.

Og fordi ingen har villet høre, hvad jeg har af drømme for fødslen, har jeg faktisk slet ikke selv sat ord på det. Og pludselig føler jeg mig helt bagud med forberedelsen, men også med at visualisere den.

“Vil du i vand?” spørger jordemoderen.

“Må jeg det?” svarer jeg.

“Hvordan vil du gerne tales til?” spørger hun.

“Det ved jeg ikke,” siger jeg.

“Lad os tale mere om det næste gang, så kan du gå og tænke lidt over det,” afslutter hun med et smil.

De sidste par dage har virkelig sat tanker i gang. Og jeg er helt træt både fysisk og mentalt, men noget har ændret sig.

Nu tør jeg endelig at skrive min fødselsplan. En mere detaljeret én end bare: vær så lang tid derhjemme, tag på hospitalet, når det er tæt på, fød babyen.

Nu tør jeg at drømme, have holdninger og faktisk også at glæde mig til den🤍

Nu nærmer 3.trimester sig sin afslutning og efter tre graviditeter fordelt på unger fem år, er min krop TRÆT!😮‍💨 Jeg havde egentlig lovet mig selv, en masse selvforkælelse og massager i den her graviditet, men lige, børn og flytning har gjort at tiden bare ikke har været til det. I stedet hedder den støttestrømper og en masse chokolade🙈

Her er der nogle ting som jeg ikke kan undvære, her i slutspurten👆🏻 har du gode råd/ ting/ fif som skal med på listen? Så skriv dem endelig i kommentaren🤍