Netdoktor.dk

Netdoktor.dk

Del

09/07/2026

Rigtig mange af os slår det hen som et tegn på alderdom eller dårlig form, når vi taber pusten på trapperne eller hoster lidt ekstra om morgenen. Men vidste du, at op mod 400.000 danskere anslås at have lungesygdommen KOL – og at under halvdelen faktisk ved det? 😮‍💨

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en kronisk irritationstilstand i lungerne, som udvikler sig langsomt og snigende – ofte over 20-30 år. Det er vigtigt at opdage sygdommen så tidligt som muligt.

3 tegn du ikke må ignorere:
🛑 Hoste: Særligt hvis den er daglig og typisk melder sig om morgenen.

🛑 Opspyt: Tykt slim fra lungerne, som kan være svært at hoste op.

🛑 Åndenød: At du bliver forpustet ved fysisk anstrengelse, som du tidligere klarede uden problemer.

Jo før sygdommen opdages – jo bedre. Man kan nemlig ikke reparere de skader, der er sket på lungerne.

Vil du være klogere på KOL? Læs artiklen i kommentarfeltet 👇

06/07/2026

Sommeren er over os, og selvom solens stråler er fantastiske for både humøret og D-vitaminet, så er vores hud vidt forskellig, når det kommer til, hvad den kan holde til. Faktisk afgør din hudtype i høj grad, hvor lang tid der går, før du bliver solskoldet, hvis du ikke er beskyttet! 😎

Når UV-indekset rammer 7, ser det sådan her ud for ubeskyttet hud:

👉Hudtype 1 (sart hud, bliver altid rød): Max 15 minutter

👉Hudtype 2 (bliver let rød, men også brun): Max 20 minutter

👉Hudtype 3 (bliver nemt moderat brun): Max 25 minutter

👉Hudtype 4 (bliver sjældent rød, hurtigt brun): Max 40 minutter

👉Hudtype 5-6 (mørk pigment, bliver ikke skoldet): Max 55 minutter

Husk❗Brun hud er ikke et fripas! Selvom du har en mørkere hudtype og sjældent bliver solskoldet, skader solens stråler stadig cellerne og giver rynker på præcis samme niveau som hos de lysere hudtyper. Pas derfor på dig selv uanset din hudfarve.

02/07/2026

Mange tror fejlagtigt, at et svigtende syn bare er noget, man må acceptere med alderen. Men vidste du, at det kan være tegn på grå stær? Faktisk er grå stær en af de hyppigste årsager til, at synet bliver uklart hos ældre danskere.

Her er 4 vigtige fakta, du bør vide om grå stær:

1. Det er som rynker og grå hår 👵👴
Grå stær er i de fleste tilfælde en helt naturlig del af kroppens aldring. Øjets linse bliver med årene blot mere uklar og får en grålig eller brunlig farve.

2. Rygning øger risikoen 🚬
Alder er den største faktor, men livsstil spiller også ind. Rygning øger risikoen for at udvikle sygdommen, så her er endnu en fantastisk grund til at lægge cigaretterne på hylden.

3. Operationen tager kun 15-20 minutter! ⏱️
Der findes ingen medicin mod grå stær, men behandlingen er utrolig effektiv. Ved et hurtigt og smertefrit indgreb i lokalbedøvelse udskiftes den uklare linse med en ny, klar plastiklinse. De fleste kan tage hjem med det samme.

4. Gå ikke og vent for længe 🚦
Hvis grå stær slet ikke behandles, bliver synet gradvist dårligere og kan i værste fald føre til andre øjensygdomme. Oplever du problemer med at læse, se tv eller færdes i trafikken, er det tid til at reagere.

Læs hele Netdoktors artikel om grå stær i kommentarfeltet 👇

30/06/2026

En dejlig dag ved vandet kan lynhurtigt blive afbrudt af skarpe sten, solskoldning eller en brandmand. Men bare rolig! De fleste strandskader kan du heldigvis nemt lindre selv direkte på stranden!

👾 Er du blevet brændt af en brandmand?
Skyl straks området med saltvand (eller 5% eddike), og fjern forsigtigt trådene. Læg is på eller smør med en lokalbedøvende creme for at dæmpe svien. Vigtigt: Lad være med at gnide med et håndklæde, da det sprænger giftkapslerne og gør smerten værre!

🔥 Er du blevet solskoldet og rød?
Søg øjeblikkeligt i skyggen og dæk huden til. Smør med en kølende aftersun eller fugtighedscreme. Hvis du har fået blærer, må du endelig ikke prikke hul på dem, da det øger risikoen for infektion.

🩸 Har du skåret dig på en sten eller musling?
Stop blødningen med et fast tryk fra en finger eller et rent håndklæde. Rens derefter med rent vand, tør huden og sæt et plaster på, så der ikke kommer sand og bakterier i såret. (Søg læge, hvis det bløder voldsomt efter 10 minutter, eller hvis din stivkrampevaccination er forældet).

Pak strandtasken med sårskyl, solcreme og aftersun – så er du klar til det meste! 😎🍦

25/06/2026

Er du i risiko for at få helvedesild? Ja, det er du faktisk, hvis du har haft skoldkopper.

Virusset bag skoldkopper forsvinder nemlig aldrig helt. Det lægger sig til at "sove" i dit nervesystem. Men hos mange af os - særligt når vi bliver ældre, eller hvis kroppen er ramt af stress og svækket immunforsvar - kan virusset pludselig vågne op igen. Og denne gang vågner det ikke op som skoldkopper, men som helvedesild.

I Netdoktors nyeste podcast-episode fortæller David om sit eget, smertefulde forløb. Helvedesild er kendt for at give et intenst, brændende og smertefuldt udslæt, der ofte trækker som et bælte hen over huden. Men hvorfor rammer det nogen frem for andre? Og hvad kan man overhovedet gøre for at beskytte sig og forebygge sygdommen? 🛡️Det giver speciallæge i infektionsmedicin, Carsten Schade Larsen, dig svaret på i podcasten. Hør podcasten i kommentarfeltet 👇

24/06/2026

At have forhøjet kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men det er en af de største risikofaktorer, når det kommer til at udvikle åreforkalkning. I værste fald kan det føre til blodpropper i både hjertet og hjernen. Fordi det ikke kan mærkes, er den eneste vej frem at få det målt med en blodprøve hos lægen🩸

Når lægen måler dit kolesteroltal, kigger man på tre forskellige ting. For at gøre det nemt at huske, kan du opdele dem sådan her:

😈 LDL – "Det Lede Kolesterol": Det er den helt store synder. Det er primært LDL, der ophober sig i blodkarrene og skaber åreforkalkning. Det skal holdes nede!

😇 HDL – "Det Herlige Kolesterol": Tidligere troede man, det beskyttede mod åreforkalkning, men i dag ved vi, at det har en neutral virkning. Det er dog stadig en vigtig brik i det samlede regnskab.

⚠️ Triglycerider (restpartikel-kolesterol): Et andet fedtstof i blodet, som faktisk er præcis lige så farligt for dine årer som det lede LDL-kolesterol, hvis niveauerne er for høje.

Det vigtigste tal at holde øje med er dit LDL-kolesteroltal. Hvordan dit LDL-kolesterol skal se ud, afhænger af dit generelle helbred. Er du sund og rask, skal dit LDL-kolesterol helst ligge under 3,0 mmol/l. Lider du derimod af en sygdom som diabetes eller hjerte-kar-sygdom, er kravene lidt strengere. Her skal LDL-kolesteroltallet helt ned under 1,4 mmol/l.

Se alle de vigtige værdier i artiklen i kommentarfeltet 👇

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Mediafirma-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Adresse

Copenhagen